|
en tophastighed på 45 kmt ved 3.000 omdrejninger i minuttet.
Den 2-cylindrede model præsenteres som ny i 1910 — se fx. Auto-Cyclen nr. 20, 18. maj
1910. 1 Wanderer fabrikkens eget hovedkatalog fra 1911 siges det at 3 HK modellen kom „sidste
år". Også von Fersen har at den første 2-cylindrede kom i 1910,
I Wanderers hovedkatalog fra 1911 vises tre modeller, 1-cyl. 1½ og 2½HK og 2-cyl. 3 HK.
Alle tre havde nu rem-strammer, lille remskive på baghjulet, håndbremse (til tromlebremse på
baghjulet) og fodbremse, som virkede med en klods på bageste remfælg, stort baghjulsnav, fjedrende
bagstel og navnet Wanderer i skriveskrift på tanken. De to 1-cylindrede havde fladt styr, den
2-cylindrede gedebukkestyr og alle tre værktøjskasse på. styret. 2½ HK havde oliepumpen på
venstre side, de to andre på højre. 1½HK havde ingen forhjulsaffjedring på katalogbilledet. Som
ekstraudstyr kunne nu bl. a, fås karburatorgreb på styret, og fodbremse med særskilt pedal. Normalt
var den sammenbygget med cykelpedalerne.
Nu skal man være forsigtig med at datere en motorcykel ud fra detaljer som styr,
værktøjskasse eller lignende. Der kan være variationer fra den ene måned til den anden, alt efter
hvad fabrikken havde på lager af disse dele. En undersøgelse af motor- og stelnumre ville være
ganske interessant-, desværre kan fabrikken ikke hjælpe. Der er ikke så få overlevende Wanderer
motorcykler her i landet, og flere kan sikkert findes endnu.
Hans Lystrups 1912 katalog viser to modeller, den 1-cylindrede 1½ HK og den 2-cylindrede
3 HK. Begge maskiner havde remstrammer, gedebukkestyr med værktøjskasse, lille remskive på
baghjulet |
|
og et stort baghjulsnav med fodbremse i forbindelse med pedalerne,
foruden håndbremse på styret. Fjedrende for- og baghjulsgaffel. Navnet Wanderer står nu med
blokskrift på den trekantede benzintank og med W'et i en cirkel på midten. Oliepumpen er placeret i
venstre side. Det er lidt gådefuldt, hvorfor oliepumpen optræder snart i venstre, snart i højre
side.
Forresten: Teknisk Museums Wanderer har en tredje udformning af mærket på benzintanken
— og min egen har en fjerde. Alle fire er givet originale, men hvor kommer de to sidste ind i
rækken ?
I Skagensløbet 1913 gennemførte Carl Hølzer på Wanderer under store strabadser.
I alle disse år havde Wanderer haft automatventil; den var forlængst forældet.
1 1914 kom der to ny modeller: En 1-cylindret 2 HK med styrede ventiler og boring og
slaglængde 65 X 75 mm, i alt 252 ccm, efter sigende den bedste model, der kunne holde 50 kmt over
lange strækninger. Den gik blødt takket være kraftoverføring med indvendige tandhjul og stort
kileremshjul. Og erl. 4 HK 2-cylindret med symmetrisk V-motor, 65 X 76 mm, hvilket giver 504 ccm. På
et tidspunkt er der også kommet en 3 1/4 HK ind i billedet af samme konstruktion som 4 HK. Den har
cylinderdimensionerne 60 X 75 mm, 430 ccm. Mens den tidligere serie altså havde automatisk
indsugningsventil (snøfteventil) og styret udstødningsventil, har de tre ny modeller to styrede
ventiler ved siden af hinanden, og de kan fås med kobling og 2 gear i bagnavet og en slags kickstart.
På alle modeller, gamle og ny, er der Bosch magnet og gummistørrelsen er 26 X 2".
På motorcykel- og bivejsautomobil udstillingen i Tivoli 1914 har importøren Hans |
