Denne tegning skal naturligvis ikke opfattes som hørende til et bestemt mærke, men skal kun tjene til orientering om de navne på de enkelte dele, der vil blive benyttet i det følgende.
  Den styrestang, der overfører kraften fra styrehuset (kaldes ofte forbindelsesstangen) er i det ene endestykke forsynet med fjedre på begge pander for ikke at stød fra vejbanen skal forplante sig for kraftigt til rattet. Disse fjedre skal være i en god stand, de må ikke være rustne og der må ikke findes slidspor på dem. Er dette tilfældet bør man kassere dem og sætte nye i. Ved fremskaffelsen af erstatningsfjedre vil en rodekasse med gamle ventilfjedre ofte vise sig uvurderlig.
   Panderne er runde skiver, som på den ene flade er bearbejdet således at den passer til styrekuglens overflade. De skal kunne glide let frem og tilbage i endestykket.
   Styrekuglerne er lavet af det samme materiale som panderne, nemlig stål, hvis overflade er indsat til stor hårdhed. De skal passe sammen med panderne, og hvis de udviser for stort slid ( > ca. 5 % urundhed) skal hele sættet udskiftes. Det kan være vanskeligt at fremskaffe nye styrekugler og pander, men da de ikke har en særlig indviklet form, lader de sig let fremstille på en drejebænk. Man skal ved fremstillingen huske på at overgangen fra kuglen til skaftet skal være så jævn og glat som muligt for at undgå kærvvirkning på denne meget hårdt belastede del. Ved genmonteringen skal låsemøtrikken spændes så meget til, at styrekuglen kun lige kan vippes med hånden i lejringen. Kan den drejes sidder den for løst.
   Det er måske på sin plads at nævne hvordan man kan udtage fastgroede styrekugler af de arme og holdere, hvori de er fastgjort. Fig. 2 taler for sig selv, blot skal bemærkes at hammeren skal være tung og

 forholdet ligeså (en ambolt er f. eks. bedst) samt at et eller to kraftige slag skal være nok til at få selv den mest genstridige styrekugler ud. Mange slag med en for let hammer deformerer bare overfladen. 

Svingakslerne på hvilke forhjulene sidder, drejer sig om styreboltene. En typisk konstruktion er vist på fig. 3. Lejerne skal overføre vognens vægt til hjulene, hvorfor man ofte på tunge vogne vil finde en konstruktion, der anvender et konisk rulleleje til at tage det aksielle tryk i styreboltens retning.
   Disse lejer, enten det nu er den ene eller anden konstruktion, skal være i førsteklasses kondition. Det er de imidlertid sjældent, hvorfor de skal fornyes. Her skal man igen huske på, at lejer og styrebolt skal passe sammen, hvorfor styrebolten også må udskiftes for at kunne passe sammen med de nye lejer.
   Sædvanligvis er det ikke noget problem med bronzebøsninger, idet disse let kan fremstilles af almindelig lejebronze,

 hvis originale ikke kan fås. De koniske rullelejer derimod kan godt være særdeles vanskelige at fremskaffe, idet de dimensioner man anvendte for 30 år siden næsten ikke fremstilles mere. Der kan derfor blive tale om at modificere svingaksler og styrebolte til at tage et moderne leje. S.K.F plejer at være hjælpsomme med at finde et brugbart moderne leje og med gode råd vedrørende indbygning.

Med hensyn til styreboltene kan man godt komme ud for sådanne eksemplarer, der involverer et større maskinværksted i deres fremstilling. Det må dog ikke forhindre en i at få arbejdet udført, idet sikkerheden også her må komme i første række. De kan fremstilles af sejhærdet kromnikkelstål eller af et tilsvarende stål, der ved hærdning bliver hårdt og sejt. Hærder man de bearbejdede bolte, skal man huske et lille tillæg således at det er muligt at slibe dem ned på færdigt mål efter hærdningen. De skal passe stramt i forakslen.
   Gamle styrebolte kan godt sidde så fast i forakslen, at man ikke umiddelbart kan trække dem ud på normal måde med en tapudtrækker (sædvanligvis nedefter). Det kan lade sig gøre at hjælpe dem på vej med hammerslag, men denne metode er ikke så god, idet man risikerer at de formere eller bøje styreboltene, så de ikke kan passere gennem de huller i hvilke de sidder fast.

 Det bedste er at varme forakslen rundt om styrebolten med en svejsebrænder. Opvarmningen skal foregå så hurtigt at forakslen er gennemvarm før bolten. Når denne nu er under stadigt træk fra udtrækkeren, går bolten som regel løs. Pas på at bolten kke får lejlighed til at sætte sig, den skal holdes igang, når den først er begyndt at bevæge sig.
   Forakslen skal nu afkøles langsomt for ikke at få uønskede spændinger og strukturændringer.
   Med hensyn til smøring af ledforbindelserne, kan man anvende grafitholdigt fedt eller Molypan BR2. Endelig kan man forsyne ledforbindelserne med læderovertræk til beskyttelse mod vand og snavs.
   I næste nummer vil forskellige konstruktioner af styrehuse blive behandlet.
                                      F. Sørensen.

Det kan måske interessere vore ejere af Citroen modeller 5HP og IOHP, at der er to instruktionsbøger at få til disse modeller, i franske genoptryk, henholdsvis på 38 og 60 sider. Det må dreje sig om henholdsvis modellerne C og C.3 og modellerne A og B.2 — måske også B.12 og B.14. Begge bøger indeholder talrige illustrationer, smøreskema osv. De er annonceret i det franske veteranbilblad L'Automobiliste, 42 rue du Bac, Paris 7. Der står desværre ingen pris, så man må skrive i forvejen og forhøre sig.