| |
|
TIL CHRYSLER 1929
6-cyl., søges køler og kølerkappe, bagskærme, navkapsler, forhjulslejer, håndtag, instrumenter,
askebægre, „kasket" og alt andet, evt. hel vogn. Forbindelse søges med andre Chrysler-ejere i
DVK.
Ulf Save,
Bøgebakken 23, 3000 Helsingør,
(03) 21 43 06.
Peter Faber gør opmærksom på, at i Skandinavisk Motor journal for
april 1953 findes der en glimrende artikel om Schebler karburatorer på Harley-Davidson og Indian
motorcykler. Der er sikkert mange DVK-medlemmer, som har dette nummer i deres gemmer, ellers kan
fotokopi af artiklen fås til sædvanlig takst gennem Bilhistorisk Tidsskrifts ny kopieringsservice.
Nummeret er udsolgt fra forlaget.
|
|
(fortsat fra side 15).
rulle med summer. Frøken Simberg blev hurtigt så nervøs, at hun lærte mig at køre. Jeg var
dengang 16 år og var elev på Metropolitan skolen. Der var så meget vrøvl med vognen, at hun
allerede i efteråret 1902 besluttede at lade den overvintre på en gård i Viksø. Men vi nåede kun
lidt forbi Ballerup; så måtte hun og jeg skubbe den til Måløv station og sende den videre med
toget. I foråret 1903 lykkedes det hende at få den solgt til en mand i Svendborg; han ville lade den
bygge om til varebil. Hun fik 150 kr. for vognen. Dens videre skæbne kender jeg ikke, men jeg
beklager den mand, som købte den." slutter Knud Larsen.
1899 eller 1902? — Scheibler inspireret produkt eller egen opfindelse? — Ole Olsens
Tivolivogn eller en fejlkonstruktion? — Hvad mener d'herrer, som kender vognen fra restaureringen og
fra London-Brighton?
Ry Andersen. |
Kort rejse til London
|
The 20 Ghost Club, af hvilken jeg er medlem, holdt den 25. januar d.
å. sin årlige middag med dans på det gamle, fornemme Hyde Park Hotel på Knightsbridge i London. Da
der ikke var noget særligt i det danske fjernsyn den aften, meldte min kone og jeg os og tog samme
dag en flyver til London, hvor vi af praktiske grunde havde bestilt værelse på hotellet. Vort
værelse, der vendte ud mod parken, var så stort som Rådhushallen i København og prisen derefter,
så allerede om søndagen fandt vi et mere beskedent logi. Da det var temmelig forårsagtigt, |
|
bemærkede min kone spidst, at vi måske kunne nøjes med en bænk i
parken.
Festen startede kl. 19 i hotellets selskabslokaler, hvor balsalen for nogle år siden
dannede rammen om et regimentsbal, hvori dronning Elizabeth deltog. Ved indgangen stod præsidenten,
W. F. Watson og hans kone og modtog gæsterne, der var i kjole og hvidt for herrernes vedkommende og
lange kjoler for damernes. Enkelte skotter optrådte i kilt i stedet for kjolebukser. Medens vi stod
med vore drinks og konverserede de medlemmer, vi var blevet forestillet for, rullede 4 |
|
|
| |
|
|
|
kugler ind, nemlig P. J. Taylor fra Birmingham med hustru, datter
på 19 år og 2 sønner på 18 og 17. Mange vil kende Phil, som er præsident for The Midland
Rolls-Royce Club og har været flere gange i Danmark, bl. a. 2 gange til Egeskovløb. Han betroede mig
i aftenens løb, at familien tilsammen vejer ½ ton, og når han i sin Rolls-Royce 20 fra 1927
transporterer sig selv, familien og hæfter en campingvogn på, har den lille vogn et ordentligt læs
at trække.
Kl. 19,45 kom the banquet master ind i salen, stødte 3 gange i gulvet med en marskalstav
og erklærede middagen for serveret. Vi spiste i balsalen ved små borde smukt pyntet og med
stearinlys. Ægtefæller sad ved samme bord, men ikke ved siden af hinanden. Min kone og jeg kom til
at sidde sammen med bl. a. Ralph Symmons og kone og Ian Hallows, der er ungkarl. Symmons er præsident
for The Rolls-Royce Enthusiasts Club og Hallows medforfatter til den kendte bog The Rolls-Royce Motor
Car. Stående hørte vi den engelske nationalsang, hvorefter alle satte sig, og der blev bedt
bordbøn. Så gik det løs med suppe, fisk, steg og kage og dertil hørende vine og kaffe og cognac,
|
|
og ingen taler forstyrrede madroen. Symmons bor i Oxford, men
praktiserer som tandlæge i den berømte læge-gade Harlev Street i London. Hans hænder (og de
øvrige medlemmers) bar dog mere præg af hans beskæftigelse med veteranbiler end med
tandlægevirksomheden, og hvis Kaj Bach fremviste sådanne grabber, tror jeg, hans praksis hurtigt
ville svinde ind.
Ved kaffen rejste Watson sig, udbragte en skål for dronningen, og derefter skålede alle
for hinanden, talte alle for hinanden, så det var en ren fornøjelse. Watson nævnte, at man
desværre havde fået afbud fra W. O. Bentley, som var blevet forkølet (da ikke den Bentley
— jo sgu). Efter billeder at dømme er han en munter frisk fyr i firserne med spillende brune øjne,
og jeg håber meget at træffe ham næste år. Endvidere havde the master, Stanley E. Seans, der bor
på Bermuda, måttet melde afbud på grund af influenza. Blandt talerne var præsidenten for The
Veteran Car Club of Great Britain, G. E. Mawer. En af talerne blev af en anden taler sammenlignet med
en Rolls-Royce, fordi den var „well lubricated and could run forever". En tale bestod
udelukkende af vittigheder og anekdoter, hvoraf 2 bør
|
| |
