| |
Jens Bredstrups M. G. J. 1 1931.
Juelsmindeløb
| Vi havde arbejdet i 2 år for at få denne gamle M. G. i brugbar
stand. Havde købt „vraget" hos Erik Hovgård, som kun ville sælge den til en mand, som ville
lave den „færdig". Ry Andersen havde anbefalet bilen som et godt emne. Men husk, sagde
Thorkild, det kan blive en skilsmissegrund at få sådan en bil i huset. Men det er nu gået
alligevel, først mente nu Sisse, at det må da være en rigtigt Blærerøvsklub, denne hersens
Veteranbilklub, så fin da denne gamle M. G. skulle pudses op. Men hun har skiftet mening, efter hun
har haft |
|
lejlighed til at hilse på medlemmerne. Uanset om de er pen- og
b!ækhusarbejdere, tømrer eller ingeniør, har de kun et i hovedet når vi er sammen, „gamle
biler" og et kammeratskab uden lige.
Vi skulle være færdig til det store Egeskovløb med restaureringen af denne M. G. J. 1
1931, og var også nået så langt, at den var gået gennem synet, der var noget kludder med
bremserne. Ved næste syn erklærede den motorsagkyndige, at de engelske bilfabrikker s'gu aldrig har
kunnet lave ordentlige bremser, undtagen hånd- |
|
|
|
bremserne. Og så hev han i håndtaget, så baghjulene
slæbte. — Dagen før Egeskov-løbet sprængte vi toppakning og kunne ikke starte. Dagen før
Juelsmindeløbet fik Rita, vor svigerdatter, en søn. Og så måtte min kone jo tiltræde som
husmoderafløser, og kunne som følge deraf ikke deltage i turen som observatør. Det lykkedes for mig
at få min svoger Børge med, og vi startede op på Juelsmindefærgehavn. Børge havde aldrig
set så mange gamle, fine biler samlet på et sted. Og efter at vi havde fået et orienterende
foredrag af vor gamle ven Mouritz om højrestyrede bilers fortræffelighed, om Henry Fords
kejthåndethed, derfor blev alle Fordbilerne venstrestyrede. Om løvefarmen i Givskud, hvor vi skulle
holde os fra, I bliver dæleme ædt, hvis I kører ind, advarede Mou-
|
|
ritz. Han fortalte også, at han i vinter skulle til at tune sin
Singer op. Så kan hun rende op til tohundrede i timen.
Vogn nr. 19, klar til start. Børge og jeg har aldrig kørt orienteringsløb. Vi fik
noget papir stukket i hånden, med en masse små tegninger på af vejskilte med stednavne, kilometre
og andre holdepunkter. Turen skulle gå ind over det skønne Bjerre herred. Børge og jeg var lidt
uenige om visse steder, men efterhånden fandt vi ruten, og det gik gelinde altsammen. En mere
vidunderlig tur findes ikke i Jylland, langs små idylliske søer, bække og skovpartier, bakker og
dale gik turen. Midt under løbet trak et vældigt tordenvejr op, og vi måtte sætte topsejlet eller
kalechen, hvad den nu hedder. Det er nu godt med disse højrestyrede vogne, sagde jeg til |
Niels Meyer var tilfreds med dagens forløb. Bagved hans Opel 1.8 liter cabriolet og
Meier Larsens Fiat 503.
| |
