dejligt det var. Indtrækket var syet på min kones symaskine. Det
var gået ganske planmæssigt, men vi var enige om, at det var den yderste grænse for, hvad vi kunne
byde maskinen, — og hermed var fremstilling af kalechen blevet et problem. I fult alvor overvejede
jeg at lade en autosadelmager fremstille den, og denne tanke gav så meget ro i sindet, at jeg
besluttede at sy kalechen som håndarbejde.
Måske studsede folk lidt, men mens damerne ved selskabelige lejligheder gjorde sig
nyttige med sy-, strikke- og andet håndarbejde, sad jeg med det genstridige kalechestof, syl,
målepind samt nål og tråd og syede cm efter cm, langsomt, men fremad; og så gav det oven i
købet
|
|
anledning til morsomheder af forskellig art, Jeg nåede lige at
blive færdig med at sy kalechen, inden jeg en dag mødte en af mine gamle spejdere, som var
symaskinemand. Han forærede mig en solid, gammel symaskine, som klarer langt grovere sager uden at
knurre.
Alle, der har restaureret en bil, ved, at der pludselig viser sig en masse upåagtede
småting, når værket i øvrigt nærmer sig sin fuldendelse. Ting, som vel hver især ikke er så
forfærdelig tidrøvende, men som i deres mangfoldighed ofte er årsag til, at færdiggørelsen
trækker ud. Et par af disse småting var dog så morsomme at
(fortsættes side 34)
|