Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  22     side  18 & 19

  

 

 

 

 Et kig fra oven.

arbejde gør en el-boremaskine god fyldest, og en dag stod jeg omgivet af 24 færdig-drejede emner, som blot manglede at blive tildannet i den ende, der skulle spændes fast i navet. Uden at der ligger store problemer i denne tildannelse, skal den dog udføres med nogen nøjagtighed. Den flade, som skal spændes mod den afdrejede navflange, skal være helt parallel med egens omdrejningsakse, og for alle eger skal den ligge i samme afstand herfra. Herved sikrer man sig på forhånd, at hjulet kommer til at „løbe". Nu manglede kun tildannelsen af de kileformede ender, og til dette formål forsøgtes med flere snedige opspændinger til nøjagtig afskæring af trekanterne. Det blev dog

 

ikke nogen succes, og enden blev, at hver ege opmærkedes efter skabelon og blev høvlet til i et lille overmål. Derefter blev egerne én efter én sat i fælgen, således at hver ege tilpassedes den foregående. Det var til denne tilpasning, det nævnte overmål skulle bruges.
   Nogle år går med at restaurere nogle af de mange dele, en Ford består af. Efter at arbejdet med vindspejl og andre drilagtige sager en overgang fik arbejdet til at se lidt uoverskueligt ud, er der nu i afdelingen for færdigt restaurerede dele så mange pæne ting, at en vis optimisme er berettiget. Hele familien havde været i kælderen for at prøve at sidde i karrossen og overgå hverandre i beskrivelsen af, hvor 

Fru Øster syede kalechepuder.

 

 

dejligt det var. Indtrækket var syet på min kones symaskine. Det var gået ganske planmæssigt, men vi var enige om, at det var den yderste grænse for, hvad vi kunne byde maskinen, — og hermed var fremstilling af kalechen blevet et problem. I fult alvor overvejede jeg at lade en autosadelmager fremstille den, og denne tanke gav så meget ro i sindet, at jeg besluttede at sy kalechen som håndarbejde.
   Måske studsede folk lidt, men mens damerne ved selskabelige lejligheder gjorde sig nyttige med sy-, strikke- og andet håndarbejde, sad jeg med det genstridige kalechestof, syl, målepind samt nål og tråd og syede cm efter cm, langsomt, men fremad; og så gav det oven i købet 

 

anledning til morsomheder af forskellig art, Jeg nåede lige at blive færdig med at sy kalechen, inden jeg en dag mødte en af mine gamle spejdere, som var symaskinemand. Han forærede mig en solid, gammel symaskine, som klarer langt grovere sager uden at knurre.
   Alle, der har restaureret en bil, ved, at der pludselig viser sig en masse upåagtede småting, når værket i øvrigt nærmer sig sin fuldendelse. Ting, som vel hver især ikke er så forfærdelig tidrøvende, men som i deres mangfoldighed ofte er årsag til, at færdiggørelsen trækker ud. Et par af disse småting var dog så morsomme at

                                   
(fortsættes side 34)