stangslejerne blev 30 mm i diameter mod hidtil 25 mm. Desuden blev
der, ligeledes fra nr. 501, isat tryklejer ved spidshjulene i kardanoverføringen. Disse ændringer
fordrede igen et sværere krumtaphus.
Til Nimbus havde Fisker & Nielsen konstrueret en sidevogn. Den blev spændt fast til
maskinen med 4 kugleled. De 2 øverste var indstillelige så man kunne rette maskinen op. Karrosseriet
hvilede på 2 femlags fjedre. Under det fjedrende, polstrede sæde var et magasin. Desuden en stor
kortlomme i betrækket. Sidevognen blev leveret i sort med guldstafferinger og navnet i guld på
døren.
Nimbus deltog med held i en del løb på landevejene og fx. på Glostrup banen. Blandt de
fineste resultater kan nævnes: Vinder af Paris-København både i 1921 og 22, i 22 i ny rekordtid,
vinder af Odense-Berlin-Odense 1922 og 23, i 22 kom to Nimbus i mål flere timer før nogen anden
motorcykel.
Den nuværende direktør for A/S Fisker & Nielsen, Erik Fisker, har oplyst følgende
produktionstal i de forskellige år: |
|
1920: motor nr. 1 til 10
1921: nr. 11 til 60
1922: nr. 61 til 220
1923: nr. 221 til 500
1924: nr. 501 til 700
1925: nr. 701 til 890
1926: nr. 891 til 1030
1927: nr. 1031 til 1200
1928: nr. 1201 til 1252
Disse tal skal muligvis tages med en lille smule forbehold, da Nimbus i 1924 både i instruktionsbogen
og reservedelskataloget skriver at de første maskiner blev lavet i 1919.
De 1252 „Busser" blev spredt over store dele af verden. Der blev eksporteret til
næsten alle lande i Europa og til Sydafrika, Australien, Siam, Borneo og Kina. Det ligger i sagens
natur at det kun har været ganske få eksemplarer til hvert land. Den dag i dag findes der en Nimbus
på det tekniske museum i Prag, og for et par år siden var der udbudt et eksemplar til salg i Canada.
Endvidere fortæller rygter
|