at der stadig er en i Australien. I alt er der sikkert bevaret et halvt hundrede „Kakkelovnsrør", hvoraf omtrent halvdelen befinder sig hos medlemmer af Dansk Veteranbil Klub. De bevarede eksemplarers stand rangerer fra smukt restaurerede maskiner til de forfærdeligste vrag. En enkelt cykel har endda den skavank at en eller anden engang har moret sig med at save stellet i stykker. Henrik Houmøller.

Noter
Peder Andersen Fisker er gårdmandssøn fra Skalmstrup ved Randers Fjord. Som dreng ville han være smed, men familien forlangte,  

at  han blev ved landbruget og efter konfirmationen blev han karl. Han traf en ung lærer, som inspirerede ham til at søge en treårig uddannelse på Gjedved seminarium.  P. A. Fisker blev i 1918 hjælpelærer i religion og historie i Store Heddinge. En dag så han en annonce om et treårigt kursus i elektroteknik i København. Han brød af, tog til København og gennemførte denne uddannelse på to år, samtidig med at han underviste nogle af sine kammerater for 50 øre i timen. Da P. A. Fisker arbejdede som hjælpemontør ved den elektriske installation på godsbanegården indtraf der atter et vendepunkt. En arbejdskammerat havde fået tilbudt arbejde i USA, men lod tilbuddet gå videre til Fisker. 

Han lånte straks 300 kroner af sine forældre og tog afsted.  I USA arbejdede han på en fabrik for elektromotorer i Chicago og avancerede til konstruktør. Han holdt sit løfte til moderen om at komme hjem efter tre år. I 1905 blev Fisker konstruktør hos Ths. B. Thrige i Odense, men året efter rejste han igen til København og startede sammen med værkfører Nielsen firmaet Fisker & Nielsen på Vesterbro med elmotorer som speciale. Det var på et tidspunkt da man mange steder gik over fra håndkraft til elektrisk drift. I 1910 skiltes Fisker og Nielsen. Nielsen ville blive ved med at lave motorer, Fisker ville starte på støvsugere.
   Ideen til at lave motorcykler fik P. A. Fisker vist nok inden han selv nogensinde havde siddet på en. Han anskaffede en belgisk FN – og det har jo nok været den, der gav ham smag for den firecylindrede motor. Men det vigtigste for ham var at maskinen ikke som de fleste tidligere måtte ligne en cykel. Fisker var ikke skræmt ved tanken om at tage konkurrencen op med udenlandske fabrikater på et tidspunkt da samtlige danske motorcykelmærker af betydning var gået nedenom og hjem. Og alt skulle laves på hans egen fabrik på Peter Bangsvej, selv lygte og horn.
   Den første type blev kvalt i fødslen. Den skulle have haft motoren i baghjulet og passagersæde mellem føreren og styret. Fisker tegnede og tegnede, nogle af tegningerne blev udført i naturlig størrelse med kridt på fabriksgulvet. Der blev fremstillet håndlavede dele, og når Fisker og hans medarbejdere var tilfredse tog han stumperne med hjem og satte dem sammen. Det meste blev kasseret om og om igen.
   Den første firecylindrede motor, der blev sat i et stel, havde ventilerne på siderne, og de blev så varme at de brændte Fiskers bukseben i stykker. 

Det problem løste Fisker i første omgang ved at bruge viklers – men så blev ventilerne flyttet. Prototypen var bygget efter P. A. Fiskers eget behov og havde 26" hjul, men uheldigvis (eller heldigvis) var denførste kunde en meget høj mand, kunstmaler Th. B. Dahl, og det medførte at stel og forgaffel blev bygget om og der kom 28" hjul på cyklen.
   Navnet Nimbus – glorie – valgte Fisker af hensyn til eksportmarkedet, det skulle kunne siges på alle sprog. Og Fisker var klar over at den bedste reklame var at maskinen gjorde sig gældende i den tids hårde landevejsløb. De første sportsbedrifter med Nimbus blev udført af Fisker selv og hans nære medarbejdere Henriksen og Rasmussen.