ses da den var juleudstilling hos Dodge importøren Skandinavisk Motor Co. for et par år siden, og den deltog, da Kirchheiner endnu levede, i et optog fra Charlottenborg til Forum i København i anledning af en biludstilling i 1964. Et virkeligt bevaringsværdigt køretøj, der var holdt aldeles originalt gennem de mange år af én ejer. - - - Holst Jensen har fået en D.K.W. 350 ccm motorcykel fra 1931. - - - Fuglsbjerg har købt O. T. Neels Pierce Arrow og har fået en Peugeot i pension med forkøbsret. - - - C. C. Sinding har solgt sin Humber Snipe 1934 til mekaniker Bach i Bloustrød, et kommende medlem af DVK. - - - Fuglsbjerg har også overtaget Sv. Dråbys Terraplane. - - - 

(fortsat fra side 19)
pusle med, at jeg føler trang til at dvæle ved dem.
   Den ene var de håndtag på motorhjælmen, som bruges til at lette denne hver gang, man vil undersøge, hvorfor motoren går så godt. Det ene af disse håndtag var defekt, og det andet var væk. De ligner i øvrigt nogle, isenkræmmeren har i pæn sortlakeret udførelse til at sætte på kommodeskuffer. Men isenkræmmerens er for klodsede, — helt uden den stil, Ford havde forlenet sine med. Håndtaget er fremstillet af et stykke plade, som er bukket om, så det danner et elliptisk tværsnit. Det er til at finde ud af, men hvorledes kan dette profil bøjes, uden at det klapper sammen?
   En dag, jeg stod og loddede, kom inspirationen. En kærne af loddetin blev fremstillet og pladen blev bukket omkring den; så havde man det rigtige profil. 

 Derefter blev profil med kærne bøjet over en skabelon og sluttelig blev tinnet smeltet ud. Så manglede blot fastgørelsen af håndtagene på hjælmen. Det sker på den måde, at kanten af et 4 mm hul i hver fodplade bertles rundt om kanten på et 3/8" hul i hjælmen. Hertil måtte jeg lave et særligt værktøj, som enhver, som måtte få brug for det, kan låne hos mig. — Ja, — kære ven og Ford-ejer, hvis dine håndtag er sat på med bolte, så ved du nu, at det er galt.
   Mens vi sludrer om loddetin, kommer jeg til at tænke på strålespidsreguleringsstangen. Den originale manglede. Selve stangen er af 1/4" rundt stål, så det er der ingen ben i. Men den karakteristiske knap med øret på, er af en zinklegering, og det var straks lidt mere problematisk. — Et stykke tagrende, jeg havde stående, blev smeltet og hældt i en til formålet fremstillet form. Ganske vist var jeg klar over, at zink normalt trykstøber. Men da sådan noget lå uden for mine muligheder, var det da et forsøg værd at lade som om, man ikke vidste det. — Den gik nu ikke. Overfladen blev porøs og ujævn, og hele herligheden var lige til at smuldre i fingrene.
  Så var det, at loddetinnet atter bragte inspiration. Zinken blev smeltet igen og lidt loddetin blev puttet i, og efter et par forsøg med vekslende tinindhold kronedes eksperimentet med held. Knappen blev hård og stærk og lod sig polere, så den skinnede.
   Af alle de håndværk jeg forsøgte mig i under restaureringsarbejdet, fyldte autolakereriet mig med den største ydmyghed og beundring for fagets udøvere. Det var en tålmodighedsprøve og blev aldrig det fuldkomne. Men når vognen pudses og poleres og betragtes fra nogen afstand, ligner den en Ford T, som de så ud dengang, de dominerede den kørende trafik:

— højbenet og kæk og vel nok mere morsom end køn.
   Målet blev nået dagen før 10 års dagen for vognens hjembringelse, og indregistreringen voldte ingen kvaler. — Den dag, Ford sendte den af samlebåndet, lavede han ca. 7000 !
                                          Rolf 'Øster.

Chain-Gang
på Alpefart

I sommer drog et opsigtsvækkende optog fra Chrystal Palace i London via Dover — Folkestone gennem Europa til Luna Mondeschein Hotel i Bolzano.
   Optoget bestod af 40 — skriver fyrretyve — Frazer-Nash, som kørte den lange vej for at mindes storhedstiden i begyndelsen af 30'erne, da Frazer-Nash vandt the Alpine Rally 3 år i træk.
   Det er en begivenhed og en bedrift, som fortjener at blive omtalt og husket. For det første for det enorme arbejde, som lå forud og bl. a. medførte, at arrangørerne først prøvekørte ruten året forinden. For det andet p. gr. af det exceptionelt store deltagerantal og for det tredje for det store antal uheld undervejs.
   Disse var øjensynlig mere eller mindre ventet, for 2 reparations- og transportvogne fulgte ekspeditionen, og blev flittigt benyttet.
   Om det er den såkaldte typiske engelske sportsånd, der har været på spil igen, skal være usagt, men det er i hvert fald et mandfolkearbejde at klare bøjede bag- og foraksler, et revnet topstykke o.s.v. og dog

alligevel få alle vognene kørende tilbage til England.
   Allerede inden kortegen nåede Dover, skete det første uheld, idet en af arrangørerne ødelagde sin kobling. I Luxembourg var den klar igen. Derefter gik det slag i slag. En anden af deltagerne sloges med et delikat problem: Vognen havde siden den satte sine hjul på kontinentet brugt 7 liter olie. Hos en 3. strejkede oliepumpen. Hos en 4. faldt begge karburatorer pludselig af.
   I Luna Mondeschein Hotels store garage blev alle vogne bogstavelig taget adskilt. Nogle skiftede kæder, andre skiftede blot olie, 2 fik rettet bøjede aksler, og et revnet topstykke blev svejset. En knastaksel fik påsvejset nye knaster.
   Alle vogne blev dog samlet og klar til det arrangerede Alpine Rally. Dette kørtes ad den oprindelige rute, og var arrangeret sammen med italienske sportsvognsentusiaster.
   Hjemturen gik mærkværdigvis uden uheld. Til gengæld regnede det hele vejen.
                                          M. Bessermann.

MORRIS SEKTIONEN
Morris Sektionen er under Finn Wodschows ledelse ved at få fast grund under fødderne. Der er indledt samarbejde med Nellemann og den ledende Morris mærkeklub i England og Morris Sektionen har fået et sæt vedtægter, der er blevet godkendt af DVK's bestyrelse.

LOVÆNDRING
Ved de ekstraordinære generalforsamlinger på augustmøderne blev forslaget om at slette lovenes § 8 stykke 4 endeligt vedtaget. Der var overvældende flertal for ændringen.