Bilhistorisk Tidsskrift  23/1970    side 7

MERE OM NIMBUS
   Artiklen i sidste nummer om Nimbus Kakkelovnsrør vakte megen interesse og fra forskellig side er der fremkommet nogle tilføjelser og korrektioner. Først og fremmest gør Henrik Houmøller opmærksom på noget forkert i de noter, jeg selv havde skrevet til hans artikel. Det er ikke Nimbus nr. 2, der står på Danmarks Tekniske Museum. Nr. 2 befinder sig stadig hos Fisker & Nielsen. Når nr. l ikke eksisterer skyldes det at dele fra den første maskine medgik til fremstillingen af nr. 2. Det eksemplar, der står på Teknisk Museum, er en sammenflikket historie, idet hovedparten af cyklen er fra 1925, men forgaflen er af den ældre type, som sad på nr. 13 til 500. Det kan i øvrigt tilføjes at forgaflen fra Teknisk Museums cykel nu sidder på et Kakkelovnsrør, der er eksporteret til England for nogle år siden. Det var måske på sin plads igen at give museets cykel en 192 5-forgaffel.
   Vort medlem Hans H. Matz i Flensborg skriver, at Wenderbys Nimbus ikke kan være den ældste i privateje. Matz ejer en med nr. 9 på. og nummeret bekræftes af toldattesten. Wenderbys er nr. 10.
   Poul Jorss gor opmærksom på, at der ikke er to ringe og en oliering på stempler-

ne, men to 4 mm brede ringe og så en fast kant, der fungerer som oliering. Der er ikke tal på oliemålepinden, men på den høje møtrik, man skruer af, er der to riller, så den deles i tre felter. Man stiller den så ved siden af pinden og alt efter hvor højt pinden dukker op er der l, 2 eller 3 liter olie. Inden i møtrikken er der en fjederbelastet kugle, der trykker pinden og korkflyderen ned når møtrikken er skruet på. Desuden er der i bundkarrets underdel speciel plads til korkflyderen, så den hviler helt fast når motoren går. Jørss skriver at navnet er ikke malet på tanken, men et laktransfer, og at der sikkert har været flere forskellige længder fane på N'et. Jørss har selv fire Kakkelovnsrør og vil gerne høre fra andre, som er interesseret i at være med til at sætte en serie transfers i produktion, hvis der kan blive enighed om, hvordan det skal se ud. Redaktionen formidler kontakten.
                                                    or

KONKURRENCEN
   Der indkom kun én rigtig besvarelse af konkurrencen i sidste blad. Den var fra vort svenske medlem Melcher Ekströmer, og det har sin nærliggende forklaring. Han ejer selv en vogn magen til. Mærket er det amerikanske Waltham og modellen

hed Orient Buckboard, kaldet sådan efter en hestevognstype. Chassiset er så at sige kun et brædt, motoren er luftkølet og sidder over bagakslen. Orient Buckboard blev lanceret i 1902 og mærket blev i 1908 slået sammen med Metz. Herhjemme solgte den entreprenante Carl Johan Janssen Orient Buckboard (og flere andre fabrikater af biler og motorcykler) under navnet E.L.G. Mobil, som han påstod var hans eget fabrikat. I Danmark har så vidt vides ingen eksemplarer overlevet, men der er altså et par stykker i Sverige, hvor vognen blev importeret af Landskrona Velocipedfabrik og solgt under navnet Alvelo eller Pansarmobil. Molener Ekströmer har som sagt det ene svenske eksemplar og håber at komme en tur til Danmark med det til sommer. Det andet står på Kulturhistoriska Museet i Lund.

INSTRUMENTER
   DVK har fået brev fra et engelsk firma, der anbefaler sig med restaurering af instrumenter, bilure og lignende tilbehør. Det er Vintage Restorations, 4 Whybourne Crest, Tunbridge Wells, Kent. Firmaet har også restaurerede og ny instrumenter til salg og giver i øvrigt på forlangende prisoverslag før restaureringsarbejde sættes i gang.