Bilhistorisk Tidsskrift  24/1970    side 7

England, hvor den kan indbringe en god pris, købe et egnet veterankøretøj derovre og udlodde det herhjemme til medlemmerne.
   Det oplystes, at der arbejdes med et charterarrangement til Brighton i november i forbindelse med det kendte veteranbilløb London-Erighton. Prisen bliver omkring en 500 kr. og turen er planlagt til at strække sig fra fredag morgen til søndag aften. Arrangementet kræver 50 deltagere som minimum. Da selve løbet finder sted om søndagen, bliver der hele to dage til andre arrangementer. En af dagene havde man tænkt at foretage en bustur til Beaulieu, Lord Montagu's automobilmuseum. Hermed sluttede formanden bestyrelsens beretning.
   Regnskabet blev herefter fremlagt til godkendelse, hvilket det blev uden kommentarer. Da regnskabet blev offentliggjort i sidste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift vil der ikke blive gået nærmere ind på dette her. Kassereren omtalte igen de dystre udsigter med regnskabet og fastholdt en kontingentstigning til næste år.
   To forslag var optaget på dagsordenen og skulle til afstemning blandt medlemmerne. Det første var stillet af bestyrelsen og lød på, at alle over 67 år skulle være kontingentfri, såfremt de havde været med-

lemmer af klubben i over 10 år. Dette lovforslag skulle ikke erstatte det allerede eksisterende, hvori der står, at bestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan indrømme et medlem kontingentfrihed. Der var et par enkelte spørgsmål, men forslaget blev vedtaget med over det lovbefalede  flertal og skal nu til afstemning på en ekstraordinær generalforsamling, da der ikke på den ordinære generalforsamling kunne mobiliseres over halvdelen af klubbens samlede medlemstal.
   Det andet forslag var stillet gennem P. E. Hansen. Dette forslag lød på at generalforsamlingen afholdes hvert år i Nyborg i forbindelse med en lørdag-søndag. Dette skulle erstatte det på sidste års generalforsamling vedtagne, at generalforsamlingen på lige årstal skal afholdes vest for Storebælt, på ulige årstal øst for Storebælt.
  Den bedste begrundelse for dette forslag var, at alle kunne nå dette sted uden overnatning, altså på en endagsudflugt. Dette synspunkt var man også hos de andre medlemmer af bestyrelsen positivt indstillet overfor, men man valgte dog alligevel hos disse notabiliteter at gå imod forslaget, fordi man var bange for at fast- låse arrangementet med et sådant lovforslag. Forslaget blev sendt til afstemning.

18 stemte for og 12 imod. Men da de 18 positivister ikke udgjorde 2/3 af de stemmende var forslaget forkastet.
  Forslaget har dog visse positive sider og fortjener nok at blive taget op til drøftelse i bestyrelsen, så man kunne nå frem til et acceptabelt udkast.
   Der blev fra medlemsside, som så mange gange tidligere, foreslået at flytte generalforsamlingen til et tidspunkt, hvor man havde fået de gamle biler ud af mølposen. Ligeledes blev det foreslået at lægge generalforsamlingen i forbindelse med et løb.
   Hvor der kan være meget rigtigt i det første forslag, synes det dog urimelig at arrangere generalforsamlingen som noget sekundært til et løb. Så måtte man hellere arrangere et eller andet tillokkende i forbindelse med generalforsamlingen som den holdes nu. I forbindelse med det første forslag fremhævede kassereren, at så længe man kører med regnskabsår efter kalenderåret vil det være lidt vel længe at vente med at ordne formalia, valg af bestyrelses- medlemmerne o.s.v. til hen på sommeren, hvis generalforsamlingen f. eks. lægges i august.
   Næste punkt på dagsordenen var valg af bestyrelsesmedlemmer. Følgende skulle gå af: E. Vagn Jensen, V. Loft og K. Bach. Alle undtagen Vagn Jensen ville gerne