Bilhistorisk Tidsskrift  24/1970     side 12

M. G. PA Airline

 

 

 

 

 

 

   Gert Orla Jensens særprægede M. G. PA Airline Coupé fra 1935 vandt førstepræmie i Gjern og vakte berettiget opsigt. P-serien afløste J-serien i 1934 og var de sidste seriefremstillede Midget-typer med overliggende knastaksel, inden T-serien kom i 1936, med stødstangsmotor. PÅ blev lavet i cirka 2.000 eksemplarer fra 1934 til midt i 1936. Men deraf var så vidt vides kun tyve med Airline karrosseriet. Motoren er på 847 ccm, der er to karburatorer og ydelsen er 36 hestekræfter. I 1935-36 kunne den lidt større model PB fås, på 939 ccm og 43 hk. P-serien blev anset for at være meget mere komfortable og „civiliserede" vogne end de foregående Midget-modeller, der blev dog udviklet nogle mere brutale racer-typer, Q og R, men det er et andet kapitel, som Falko Lorenz sikkert kommer til i sin gennemgang af M. G. modellerne.

   Foruden denne vogn har Gert Orla Jensen en M. G. TA, den der tidligere har tilhørt H. H. Malling.