Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 5

 

 

MUSEERNE
   Den første august fik Børge Kå åbnet sit ny bilmuseum i Rågeleje. Vi har endnu ikke haft lejlighed til at se det. Fuglsbjerg har desværre måttet udsætte åbningen af sit museum, vist nok til påske næste år. Fuglsbjerg var i foråret ude for en bilulykke. 

KILEREMME
   Veteranen Fahrzeug Verband meddeler at leddelte gummikileremme til biler og motorcykler, med en profilvinkel på 38° kan fås hos firmaet Kurt Paepke, l Berlin 15, Bundesalle 19, telefon 8 817 111. Nærmere oplysninger hos Bent Mackeprang.

EMBLEMERNE
   Nu er knaphulsemblemerne færdige. Det er nydeligt udført i gult metal og rød og hvid emalje, i størrelse som en enøre. Fås i tre udførelser: Med lang nål, med sikkerhedsnål eller til knaphul. Pris 12 kroner (13 kroner med forsendelse). Kan af medlemmer på Sjælland, Bornholm og Sydhavsøerne bestilles hos formanden og af medlemmer på Fyn og i Jylland hos næstformanden, P. E. Hansen. 

VANDREPOKALEN
   Dansk Veteranbil Klubs vandrepokal til

forfatteren af en bemærkelsesværdig artikel i Automobilhistoriska Klubbens blad Autohistorica tilfalder for 1969 Mehis Tandre, der i nr. 1/69 havde skrevet en artikel om Indian motorcykler.

 DÆKPROBLEMER
  Flere medlemmer har dårlige erfaringer med henvendelse til Dunlop i Danmark vedrørende gamle dækdimensioner. De har fået den besked, at dækkene ikke kan leveres, formene er destrueret, osv. Det er ikke rigtigt. Sandheden er den, at Dunlop i England for nogle år siden overlod firmaet Vintage Tyre Supplies al forhandling af de gamle dimensioner, der så fremstilles i små serier, når der er samlet en del ordrer sammen. Vintage Tyre Supplies har i år sendt skemaer ud i England for at få et overblik over hvilket behov der i det kommende årstid vil være for de forskellige størrelser. Det er imidlertid også sket, at man ved henvendelse til Vintage Tyre Supplies har fået at vide, at der er ikke noget på lager i den dimension man skal bruge og der er op mod et års leveringstid.
   Vi har et ganske aktuelt eksempel på dette. Vedkommende medlem var derefter så snedig at ty til Arne Jespersen i Ringe, og Jesper kunne kort efter meddele, at han kunne skaffe dækkene med otte ugers

leveringstid. Med andre ord: Det vil for. mentlig i langt de fleste tilfælde være det absolut klogeste straks at gå til Jesper med sine problemer.
   PS: Vintage Tyre Supplies har fået ny adresse: 388 a Neasden Lane, London, N. W. 10. 

BRIGHTON-REJSEN
   Hvis der er nogen, som ikke har fået brochuren om Brighton-rejsen kan den erhverves hos O. Riisager.

 LØBSREFERATER
    Reportager fra sommerens og eftersommerens løbsbegivenheder følger i næste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift.

Ekstraordinær 
Generalforsamling
   Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med Hørningmødet 3. november til endelig vedtagelse eller forkastelse i henhold til lovene af det forslag til lovændring bestyrelsen har fremsat vedrørende paragraf 4: Medlemmer, der er fyldt 67 år og som har været medlem af DVK i mindst 10 år skal være kontingentfri. - Forslaget blev foreløbigt godkendt på den ordinære generalforsamling.