Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 10

 

 

og der var da også gået lange forhandlinger forud, hvor det bl. a. havde spillet en stor rolle, hvilket navn man skulle vælge, og hvilket varemærke der skulle benyttes. Omsider enedes man om firmanavnet Daimler-Benz AG og navnet Mercedes- Benz for produkterne. Som emblem fandt man på at benytte sig af Mercedes nu verdensberømte tretakkede stjerne omslynget af laurbærkransen fra Benz emblemet og nåede hermed frem til den udførelse, vi dagligt kan se på den stolte Mercedes-Benz køler.
   Det første man foretog sig hos Daimler- Benz var at videreudvikle kompressorvognen Typ 630, som af begejstrede entusiaster havde fået tilnavnet „Landevejens Stradivarius". Ferdinand Porsche, chef konstruktør fra 1923-29, øgede motoreffekten til 24/110/160 PS og afkortede chassiset, hvilket førte til typebetegnelsen Typ K. Vi

ser således, at K står for kurz (kort) og altså ikke for kompressor. (Det er formodentlig denne fejltagelse, som har været med til at forlede en af vore kendte automobilsamlere til at tro, at hans Typ 630, 1929-30 er en Mercedes-Benz Typ K 192 3, desuagtet at Daimler og Benz endnu ikke var slået sammen i 1925, at Modell K først kom på markedet i 1926, og at man med et målebånd let kan konstatere, at vognen ikke er på det afkortede chassis!). K modellen fik et fantastisk ry som sportsvogn, på trods af at bremser og vej beliggenhed ikke helt stod mål med motorydelsen, og visse, denne gang ikke slet så velmenende sjæle, fik da også, med englænderes karakteristiske sans for humor, givet den det lidet flatterende øgenavn „the flying death-trap". For at råde bod på disse mangler kom året efter Modell S (S=Sport) 26/120/180 PS. I England

havde man imidlertid i mange år udregnet hk på et andet grundlag, og derfor kan man ofte i den righoldige engelske litteratur finde f. eks. denne berømte model beskrevet som 36/220. Herefter gik det så slag i slag med modellerne SS (Super Sport). SSK (Super Sport Kurz) og endelig toppen på kransekagen SSKL (Super Sport Kurz Leicht) med et lettet, stærkt gennemhullet chassis.
   Disse biler var så absolut for de få velhavende liebhavere med fantastiske priser på blot det nøgne chassis, og man havde derfor også sideløbende en produktion af mere prosaiske sideventilede modeller. Typenavnene herfor havde man hentet fra de forskellige fabrikker, hvor vognene blev fremstillet, såsom Stuttgart 200 og Mannheim 350. Glemmes må naturligvis endelig ikke fabrikkens absolutte prestigevogn i denne periode, den 7,7 liters Grosser Mercedes 1931-43, som dog kom i moderniseret skikkelse fra 1937. 

 

Man må have ment, at det var tilstrækkeligt med et „Store Mercedes" som typenavn for disse vogne, og sikkert ikke uden grund, da alle

Til venstre: S S K 1928. T/l højre: F. Christianis Stuttgart 260 Cabriolet C 1928.