Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 25

desværre se sidste gæst forlade museet. På vejen hjem blev vi overraskede over den danske gennemsnitsbilist fremragende evner (Duurloo ta'r fejl!!), vi så flere, der formåede under en overhaling at slippe rattet og fotografere os. Vi sad med livet i hænderne og Tony var dybgrøn i hovedet. Vi glædede os nu mere til de billeder Finn Hansen havde taget i Rågeleje. Han var der med reportagevognen og har æren af disse gengivelser.
   Næste dag skulle vi altså nå Teknisk Museum, en beskrivelse er vist unødvendig i disse spalter, men jeg kan ikke fremhæve Tony's rædsel nok, da han så en tyk herre sidde i Trojan'en, skal det museum splittes ad før der tages affære? Ved starten den morgen råbte Tony pludselig, at han havde set en „wooden-bodied fourseater open" passere på Strandvejen. Dette kunne jeg overlegent slå hen som synsbedrag, da jeg jo kunne henvise til, at den stod nede i kælderen. Pludselig slog det mig, at det kunne være Austro-Daimler'en der luftedes, så vi optog forfølgelsen i UNICen og hentede den ind ved Skovshoved havn, hvor vi hilste på tre unge mennesker, heriblandt mindst en sikkert Neel jr. Rejsen gik videre mod nord og ved Høje Skodsborg fik Tony pludselig øje på Haubergs Ford T og den sig under en presenning

gemmende Lancia. Ind og se på dem også, Tony kiggede Ford T og jeg lettede Lancia'ens overdyne, og jeg må give Bessermann ret, den vogn trænger til mere end en omgang polish. Mens vi stod og smugkiggede dukkede en vis hr. Svend Asmussen op og præsenterede sig. Jeg mumlede også noget på engelsk, de engelske plader giver jo incognito-pas, og det at være udlænding styrker jo kreditten. Han sagde, at han havde en ven, der også syslede med gamle biler nede i det hus der. Jeg vidste nok, han mente Hauberg og var lykkelig ved at have talt med en verdenskendt violinist, endda på engelsk. Vi trillede derned, hvor Hauberg ganske rigtigt stod og pudsede på et eksemplar af sin ALFA- ROMEO samling, en 2500. Vi fik en hyg- gelig sludder med Hauberg og blev vist rundt i samlingen, fik som de første af offentligheden Aster'eren at se. (Forfatteren hæfter ikke for stavemåden). Talbot'en, Bugatti'en, Alfa'erne, etc., blev gennemgået og Hauberg spurgte Tony, hvad han mente en Tiger Moth kunne koste? Veteranfly sektion af DVK? Nå, men det var en meget udbytterig dag og vi så morgendagens Ålholm-besøg med spænding imøde. For ikke at tirre skæbneguderne unødigt blev vi enige om at medbringe to vogne med Flemming Bo 

Nielsen og hans MG TA 1938 som ledsager. Afsted gik det med raske fjed, dvs. 70kmt og ved Storstrømsbroen blev vi mødt af en horde engelske Austin 7'ere med en Swallow i spidsen? Vel ankommet til Ålholm skulle undertegnede bakke UNICen ind på en parkeringsplads og takket være de mange døde vinkler befandt en af baronens flagstænger sig snart med en vinkel på 20° i forhold til lodlinien. Jeg havde altså fra starten ødelagt en lovende udflugt med en skramme i venstre bagskærm, ukuelige Tony sagde uden at fortrække en mine, at hvis det var det eneste, der skulle ske på denne farefulde færd til kontinentet skulle han vist være glad.
   Fredag blev brugt til at skifte hjul, idet bagdækkene var ved at miste deres slid- baner og jeg fik et førstehjælpskursus i brugen af dæk jern og tabte derved 3 pund.
   Lørdag var sidste dag for Tony i dette mærkelige land og jeg eskorterede ham ud til Ringvejen og betragtede for sidste gang den kentaurprydede køler. Nu skulle vi ikke mere jage uvedkommende ud af vognen, ikke mere bremse i panik for dem, der skar ind foran vognen og ikke mere besvare spørgsmål som: „hva' koster den?" eller „hva' ka' den køre?", hvordan skal man kunne overleve denne vinter?
                                       Peter Ferlov.