|
RETTELSER
Sidste nummer var hjemsøgt af trykfejl i endnu højere grad end vanligt. Dummest at se
på var overskriften „Kasserskifte" i stedet for kassererskifte. Der var en ombryderfejl i
konkurrenceteksten. I Mercedes- Benz artiklen skulle på side 9 i sidste afsnit stå: Den 29. juni 1926
regnes for den officielle dato (årstallet manglede). Mr. Norton gør opmærksom på at kileremmene, der
omtales på side 5 skal have profil- vinklen 28°, ikke 38.
Der var meget mere, men ovenstående var vist nok de vigtigste rettelser.
GENKENDT
Den alvidende Mr. Norton har genkendt flere af personerne på sidste nummers
forside. Stående med foden på Renault'ens trinbræt og med stor kasket chefen for Taxamotors køreskole
Teknikum, ingeniør F. Schmitto, en meget fremtrædende mand i dansk bilisme, forfatter til flere vigtige og
vægtige bogværker og Harry Motor Jensens forgænger som redaktør af MOTOR's tekniske brevkasse. En af
damerne bag i vognen er så måske hans ikke mindre bekendt kone Agnes, dyreværnsformand |
|
(Osvald Helmuth havde i en af sine viser et rim på Agnes Schmitto og mosquito). Ved
rattet med motorbriller cykel- og autofor- handler L. M. Carstensen, Frederikssund. Stående i vognen
muligvis Bugatti-importøren og racerkøreren Hersleb Christiansen.
STOF OG
ANNONCER
STOF til næste nummer af bladet skal være indsendt inden l. februar, ANNONCER
inden 10. februar.
SEND ET BILLEDE
Send os et godt billede af Deres egen gamle vogn eller motorcykel. Eller spørg
hos ældre familiemedlemmer om de ikke har gode gamle fotografier med biler eller motorcykler i deres album.
Gerne med en morsom eller tidstypisk situation. De bedst egnede billeder vil blive brugt i Bilhistorisk
Tidsskrift. Alt behandles skånsomt og returneres ubeskadiget.
CERTIFIKATER
Ifølge lovenes § 2 stykke C påhviler det klubben at udfærdige certifikater
for |
|
medlemskøretøjers originalitet og korrekte datering; dette punkt vil bestyrelsen nu
forsøge at opfylde. Der er udarbejdet et skema med et pointssystem og tanken er blandt andet, at når
efterhånden køretøjsbestanden er registreret på den måde, vil det være af praktisk betydning ved
tilmelding til løbsarrangementer. Mere om dette senere.
Ifølge Autohistorica arbejder Automobilhistoriska Klubben i Sverige
med et lignende projekt og har dertil indstiftet en renoveringsplakette, der kun tildeles vogne, der er
korrekt restaurerede og daterede. AHK samarbejder med den engelske Veteran Car Club, der har erfaring med
sagen. Det er efterhånden sådan at man ser med mistro på en engelsk veteranvogn, der ikke har VCC's
dateringsskilt.
Autohistorica fortæller, at problemet mere eller mindre bevidst fejldaterede køretøjer
kendes i Sverige og nævner en stribe eksempler. Det kunne vi desværre også gøre herhjemme.
LOVÆNDRING
På den ekstraordinære generalforsamling i Hørning 3. november var der enstemmig
tilslutning til forslaget om at gøre med- |
|