|

|
|
Den økonomiske krise, der startede i USA i 1929 efter børskrakket i Wall
Street, medførte en meget betydelig nedgang i bilproduktionen, der gjorde sig gældende i endnu mere
udpræget grad for producenterne af biler i den dyre prisklasse. Ikke alene var mange af de tidligere kunder
på grund af de økonomiske forhold afskåret fra at købe luksusvogne, men selv det publikum, der stadig
havde penge, veg tilbage for at købe dyre vogne for derigennem ikke at reklamere for meget med, at de ikke
var berørt af de dårlige tider.
For Packard betød dette, at produktionen, der i 1929 androg over 55.000 vogne, i 1933 faldt
til 4800 vogne og i 1934 til 8000 vogne. Packard besluttede derfor i 1933-34, at det ville være
nødvendigt, såfremt man ville overleve, at bringe en billigere model på markedet. Da man inden for
Packard overhovedet ikke havde nogen erfaring i masseproduktion af biler i de mere populære prisklasser,
ansatte man en helt ny stab af produktionsfolk og ingeniører bl. a. fra Pontiac og Buick, og til at
producere de nye modeller blev der opført en helt ny fabrik på den anden side af East Grand Boulevard i
Detroit, hvor Packard-fabrikken var beliggende.
Annonceringen for den nye model be- |
|