| |
større karrosserifabrikker, der leverede til det meste af automobilindustrien, men som
havde købt retten til Dietrich navnet.
Produktionen steg til 55.042 eksemplarer, og det mest slående bevis for, at der var tale om en
massefabrikation, fås gennem at se på fordelingen af Packards arbejdsstyrke. I den nye fabrik producerede
2600 arbejdere 55.042 stk. 120, medens 2500 arbejdere i den gamle fabrik samlede 5985 Packard af
seniormodellerne dvs. den 12-cylindrede og de store 8-cylindrede modeller.
Som nævnt havde Packard besluttet sig for at koncentrere sig om biler i mellemprisklassen, og
statistikkerne viste, at 95 % af salget lå på vogne, der kostede mindre end 750 dollars fra fabrik. For at
få en andel af dette marked introducerede man i 1937 en 6-cylindret model 110, der skulle sælges ved siden
af 120'eren. Den var udstyret med en 100 hk 6-cylindret sideventilet rækkemotor, og priserne til publikum
lå fra 795 til 910 dollars. Akselafstanden var mindre end på 120-modellerne, men der anvendtes fælles
karrosseri, der i hovedsagen stadig var uændret fra 1935.
120-serien fortsatte uden ændringer af betydning, men modelprogrammet blev udvidet med en
7-personers limousine med 138" akselafstand samt en station wagon. |
|
1937 var et godt år for den amerikanske automobilindustri, og i særdeleshed for
Packard, idet der blev produceret 65.400 af den nye 110 og 50.100 af 120'eren.
I 1938 kom Packard med nye karrosserier, der bortset fra detailændringer også blev anvendt i
1939, og der var for første gang tale om helstålkarrosserier.
I overensstemmelse med en beslutning, hvorefter man over en 3-års periode ville indstille
produktionen af seniormodellerne i den gamle fabrik, blev den tidligere Packard Eight taget ud af
produktionen, og 120'eren blev omdøbt til Eight, for derigennem at give den mere prestige. For at få
overensstemmelse i modelbetegnelserne blev 110 omdøbt til Packard Six.
Akselafstanden på den 6-cylindrede model blev øget til 122", og motoren blev udboret, således
at slagvolumet nu androg 3.920 ccm, og den udviklede 115 hk. Til sammenligning kan nævnes, at den
8-cylindrede motor var på 4.512 ccm.
Eight modellen blev leveret med 127", 139" og 148" akselafstand, således at
chassiset med 139" akselafstand var reserveret til såkaldte semi-custom karrosserier. Det var
karrosserier fra en af de få tilbageværende amerikanske fabrikanter af specialkarrosserier, Rollston i New
York. Forsøget havde imidlertid ikke større suc- |
|
ces, idet modellerne udgik af programmet allerede året efter, hvor Rollston i øvrigt
lukkede, for dog senere at blive reorganiseret under navnet Rollson.
De økonomiske opgangstider, der havde været til stede i 1937, var allerede i 1938 afløst af en
depression, og produktionen faldt derfor til 30.050 Six modeller og 22.624 Eight modeller.
I 1939 gik den planlagte udvikling videre. Den hæderkronede Super 8 fra seniormodellerne udgik, og i
stedet for lagde man Super 8 motoren i et Eight (nu igen kaldet 120) karrosseri - idet man dog var nødt til
at lave en udskæring i forbrættet
(side17)
I venstre række fra oven og ned: 1937 Packard 120 Touring Sedan, 1938 Packard Eight Touring Sedan og
1942 Packard Clipper Custom Touring Sedan.
Højre række: 1940 Packard One-Twenty Convertible Sedan, 1941 Packard One- Twenty
Convertible Coupé og 1938 Packard Eight Town Car (coupé de ville) med karrosseri fra Franay. |
|
