Bilhistorisk Tidsskrift  26/1970    side 18

1939 Packard 120 4-dørs sedan med fransk Franay karrosseri.  talte sig meget rosende om den. Man var særlig imponeret af den lydløshed, hvormed vognen bevægede sig samt den lethed, hvormed styring, bremser og kobling kunne betjenes. På grund af reparationer på Brooklandsbanen, hvor „The Autocar" normalt målte tophastighed, var man ikke i stand til at opgive den nøjagtige tophastighed, men angav den til ca. 130 kmt. Accelerationen fra 0-80 kmt blev målt til 15.1 sek. Ved sammenligning med „The Autocar"'s prøvekørsler med andre amerikanske biler fra samme periode, kan det ses, at både acceleration og topfart lå noget under gennemsnittet, hvilket utvivlsomt bl. a. skyldes, at egenvægten for Packard Six lå lidt højere end gennemsnittet, formentlig på grund af den solide konstruktion.

- og kaldte den herved fremkomne model for Super 8. Super 8 motoren - der var en videreudvikling af den i 1923 introducerede Eight motor, og intet havde tilfælles med 120 motoren - var på 5.120 ccm og udviklede 130 hk.
   At denne Super 8 - bortset fra motoren - ikke havde det mindste at gøre med den tidligere Super 8 kan alene ses deraf, at

den dyreste 1939 Super 8 var 336 dollars billigere end den billigste 1938 Super 8.
   Der var i øvrigt ikke ændringer af nogen betydning på 1939 modellerne, bortset fra, at modellerne i lighed med de øvrige amerikanske biler nu blev leveret med ratgear, samt at der kunne leveres overgear.
   Det engelske motorblad „The Autocar" prøvekørte en 1939 Packard Six, og ud-

„The Autocar" var meget tilfreds med ydeevnen, men dette skyldes formentlig ganske enkelt, at når man så bort fra de helt dyre sport- og luksusmodeller, var tophastighed og acceleration for engelske vogne i den pågældende periode et sørge- ligt kapitel. På grund af de engelske skatteregler blev der anvendt forholdsvis små motorer, og for at spare bilisterne for al