|
Aktivitet i Thy
Følgende linier stod at læse på side 19 i sidste nr. af Bilhistorisk Tidsskrift.
--- „Ifølge Billedbladet er Thisteds første brandbil, en Triangel 1919 (mon ikke det
skal være 29) blevet foræret til den lokale veteranbilklub - hvad er det for én?" Ja, hvad var det -
jo. De læste rigtigt. Thy Veteranbilklub blev startet 4. marts 1969, hvor nogle unge mænd med interesse
for gamle tekniske dele talte om at få en sådan forening, med det formål at hjælpe hinanden med
opbygning af ældre vogne, samtidig ville man gerne have et samlingssted, hvor evt. andre helt unge
mennesker med denne fritidsinteresse kunne få lov at stå med deres gamle biler, da man mange gange har
hørt sætningen, ja, vi vil også gerne lave en sådan bil i stand, men vi har ingen steder, vi kan stå
med det og har ingen værktøj dertil.
Klubben blev stiftet med tilknytning til en anden lille klub med navnet Thy Austinklub, disse
to klubber er slået sammen og der er et godt samarbejde.
Vi fik i april 69 stillet en præstegårdslade i Sennels (ca. 6 km fra Thisted) til rådighed
af menighedsrådet, men vi skulle selv gøre lokalet i stand, hvad medlemmerne selv gjorde, bl. a. skulle
svinestien væltes og der skulle støbes nyt cementgulv |
|
i loen m. m. Dette kostede lidt penge, men så var huslejen også gratis.
Klubben har restaureret 3 petroleumsmotorer, en Lister stationær 1925, en John Deere 1927 og
en Firehanks 1924, som nu alle er som nye, desuden blev sidste vinter restaureret en B.S.A. motorcykel fra
1922. Men klubbens største klenodie er dog brandbilen, som ikke er fra 19 eller 29, men er bygget på De
Forenede Automobilfabrikker i 1922 på bestilling af Thisted kommune og kostede dengang med tilbehør
24.000,- kr. Den afløste den gamle hestetrukne sprøjte og blev brugt til brandslukning helt til 1949.
Bilen har kørt 4356 km, så det er ikke mange km om året, men den længste køretur har også kun været
ca. 5 km. De sidste år har den stået i et udhus og var til sidst havnet helt ude i fri luft, hvad en åben
bil selvfølgelig ikke har gavn af. Her stod den gemt og glemt indtil Thy Veteranbilklub fandt frem til den
og efter brevveksling og ansøgning til byrådet blev den „udlånt indtil videre" til
Veteranbilklubben, hvorefter der forestod et større stykke arbejde med den, bl. a. skulle der helt nyt
ledningsnet til, ligeledes var det et større arbejde at pudse alle messingdele som haner, lygter, lister,
tragte m. m. Bilen har været totalt adskilt og undervognen blev behandlet og malet, |
|
Brandbilen og dens motor, vist nok Ballot.
men ingen rust nogen steder, så vognen fremtræder nu som ny igen. Vi havde endvidere
den glæde, at byrådet bevilgede et tilskud til reservedele.
Lørdag-Søndag den 8. og 9. august hav- |
|