| |
ma Tootsietoys, der bl. a. sendte en serie Ford T-modeller på markedet - som modeller
betragtet var de dog meget ringe, men det var også Tootsietoys, der i 1932 førte an med de første
virkeligt præcise skalamodeller i 1:43,5: Den berømte serie Graham-Paige „Blue Streak", der endog
har opnået så stor berømmelse, at den nævnes i standardværker om automobilhistorie, fx. Hassings
Billeksikon.
Mange flere fabrikker begyndte i 30'erne at lave biler af denne type - de mest kendte, der alle
existerer i dag, er Dinky Tovs fra England og Frankrig, Solido fra Frankrig og Märklin fra Tyskland. Skønt
mange er ret dårlige modeller, er de alligevel klassikere. Desværre kendte man dengang ikke så meget til
metallurgi som i vore dage, hvorfor der ofte anvendes blyholdige legeringer ved støbningen - det medfører,
at modellerne bliver metaltrætte, og smuldrer hen i en bunke støv.
I Danmark fandtes før krigen flere mærker, der lavede støbte modeller - således Mikro, K.
A. Birk „Metallo" og Tekno; Tekno var dog dengang mest berømt for sine Falck-biler i presset
blikplade, der fremstilledes så godt som uændret i næsten 20 år, fra 1937 til 1955. Disse turde være
kendt af alle, der har været drenge i denne periode. |
|
Efter krigen - i 40'ernes valutafattige tid - fik dansk legetøjsindustri en vældig
opblomstring, da udenlandske ting ikke måtte importeres; de fleste fabrikater forsvandt dog i løbet af
50'erne, så Tekno i dag - efter den nylige sammenslutning med Kirk-koncernens modelbilfabrik - er den
eneste hjemlige producent af legetøjsbiler.
Alt i alt er der vel lavet ca. 25.000 forskellige legetøjsbiler i de sidste 70 år - min egen
samling er på 700 stk., så jeg har nok at gå i gang med! I udlandet, hvor også denne hobby naturligvis
er langt mere bekendt end i Danmark, findes samlinger på op til 5.000 modeller. Det er også Frankrig,
Italien, England og USA, der har været førende i at oprette klubber, udgive blade og bøger, alt til
glæde for modelbilsamlere.
Herhjemme existerer blot en klub for samlere. Dansk Model Bil Club, der dog blev stiftet så
tidligt som i 1958. Det er en ganske exclusiv forening med et ringe medlemstal, der fører en tilbagetrukket
tilværelse og i det væsentligste skyr al offentlig omtale. Trods det, at adgangen til Clubben (med
velberåd i hu) er ret vanskelig, nyder jeg dog den ære at have virket som dens sekretær fra 1969.
Clubbens væsentligste interesse - på Club- såvel som medlemsbasis - ligger i |
|
studiet af dansk modelbilhistorie og i arbejdet med at bevare de gamle danske modelbiler.
Af disse ligger der endnu utallige rundt omkring, som er blevet gemt fra barndomstiden - desværre ofte i
dårlig stand som følge af den behandling, børnene har givet dem - men man kan være heldig at finde
enkelte ubeskadigede exemplarer. Disse gamle ting kan heldigvis erhverves ganske billigt - da der er så
forholdsvis mange bevarede og så få samlere, er legetøjsbiler ikke blevet nogen „hård valuta",
som det er sket med frimærker og mønter.
Det er derfor naturligvis mit håb med denne artikel, at der vil komme mange henvendelser fra
medlemmer af DVK, der har den „traditionelle" (som Gustav Wied ville sige) kasse gamle legetøjsbiler
stående hjemme på loftet, og som ikke har noget imod at skille sig fra deres barndoms legetøj. Men jeg
hører også meget gerne fra andre, der dyrker den exclusive hobby „autominologi" - det er ikke
uvæsentligt for den historiske side af sagen at få registreret så mange af de gamle modeller som muligt,
både danske og udenlandske, kendte og ukendte, gode og dårlige modeller. Man må ikke foragte det halvvejs
ødelagte exemplar af en dårlig legetøjsbil - den kan være interessant! |
|
