Bilhistorisk Tidsskrift  28/1971    side 3

   Det er med stolthed vi i dette nummer præsenterer et kapitel af dansk bilhistorie der har undgået de fleste bilhistorikeres opmærksomhed. Nemlig det om Dansk Scania Vabis' selvstændige og meget bemærkelsesværdige produktion. Mig bekendt findes den hidtil kun kort omtalt i C. E. Andersen og Tom Christensens „Hundrede Års Danske Bilkonstruktioner". Peter Alnøe er dykket ned i emnet, har gennemgået arkiver og talt med folk der har været med til at bygge bilerne og køre dem. Resultatet nåede Alnøe at sammenfatte samtidig med at han dels passede sit daglige arbejde, dels gik på flere forskellige kurser for at forberede sig til godt to års tjeneste som u-landsudsending i Afrika, hvor han er, nar dette blad udkommer. Vi har be-

grundet håb om at Alnøe vil fortsætte sin bilhistoriske skribentvirksomhed nar han vender hjem igen, og glæder os til det.
   Betydelig mindre stolte er vi over magister Andersens indlæg om veteranbilfolk som lånere på Danmarks Tekniske Bibliotek. Den konkrete sag vi tidligere har beskæftiget os med her i bladet skulle være ude af verden, men det viser sig altså at der stadig er andre, lignende forhold.
   Som faste læsere af Bilhistorisk Tidsskrift vil vide, er trykfejl et problem vi altid slås med. I sidste nummer var det værre end nogensinde, idet der efter at vi havde læst 3. og sidste korrektur skete en ombryder fejl så to medlemmer der var flyttet kom til at stå som afdøde. Vi kan kun beklage det dybt.
   Som bekendt skal man ikke forlade sig på dagspressens opfattelse af hvad gamle biler er værd

i penge. Det har været flere uhyrlige eksempler i den senere tid — at Aktuelt fortalte at DVK's Swift er 100.000 kroner værd blev ganske overgået af Frederiksborg Amts Avis der kunne meddele at den efterkrigs Jaguar Mark V der er udstillet på Teknisk Museum har en værdi af — hold fast — 200.000 kroner. For at sætte tingene på plads skal det siges at et udmærket eksemplar af samme model kan man i England købe for 3.000 til 5.000 kroner.
   På given foranledning skal det slås fast at redaktionen af Bilhistorisk Tidsskrift er ikke underkastet nogen censur fra bestyrelsens side, hvilket vi er glade for hade af praktiske og principielle grunde. Det stof der trykkes i bladet er som oftest kun kendt af den der har forfattet det og af undertegnede, som derfor har det fulde ansvar, og som eventuelle klager hør stiles til.                                        O. Riisager