Bilhistorisk Tidsskrift  28/1971    side 8

  
 

Krumtappen lagret forsat i Sideretning, hvorved der opnaas, at Stemplernes Sidevægge. Nokkeakslen trækkes ved hjælp af tryk fordeles ensartet paa begge Cylinderlydløs Kæde. Formen af Styrenokkerne er fremstaaet af aarelange Forsøg og bidrager ikke uvæsentlig til vore Motorers lydløse Gang.
   Kølingen forgaar ved hjælp af en „Lamellkøler" (Windhoff), fra hvilken Vandet rinder ind i en Pumpe, som gennem en kort Ledning pumper det ind i Motoren. Kølingens Effektivitet forøges gennem en energisk virkende Ventilator, der er anbragt direkte bagved Køleren og som er let efterstillelig.
   For Tændingen af Gasblandingen anvendes en Bosch Højspændingsmagnet, der er anbragt i Vognens højre Side. Magneten trækkes af en Klokobling, der selv efter fleraarig Brug arbejder lydløst.
   For Motoren gælder i øvrigt, at saavel Plejlstængerne som Stemplerne er saa ideelt konstrueret, at de i Forhold til deres Stabilitet repræsenterer den mindst mulige Vægt, hvilket bevirker at der vel næppe gives nogen Motor, der saa hurtig kommer op paa sit beregnede Omdrejningstal, som vor Specialmotor.
   Gearkassen. En overordentlig Omhyggelighed bliver anvendt ved Fremstillingen

af de brede Tandhjul af vort specielle Tandhjulsmateriale, der i hærdet Tilstand er forlenet med en hidtil ukendt høj Brudgrænse og Haardhed.
   Inklusive den direkte Overføring giver Gearkassen 4 Hastigheder frem og l Bakgang.
   Paa genial Maade er de korte Udrykkerstænger sikret gennem en beskyttet Anordning, der bevirker, at hvis f. Eks. l Gear er i Indgribning, saa er de øvrige laaset saaledes, at disse saa lidt som Bakgangen, ikke af sig selv kan rykke i Indgribning."
   Kraftoverføringen skete via en læderfriktionskonus. For at give en blidere til- kobling havde man anbragt bladfjedre under læderbelægningen, så ikke hele koblingsskålen greb på en gang, og det fun- gerede.
   Fodbremsen virkede på kardanakslen med 2 udvendige sko forsynet med Ferodo belægning, den var effektiv i en grad der af og til ødelagde spidshjulet. Til gengæld var håndbremsen mindre heldig, den påvirkede indvendige bremsesko i baghjulenes tromler, men krævede kræfter og var i vådt føre næsten virkningsløs.
   Styretøjet var et almindeligt snekke/rulle system, også det fungerede lidt tungt.
  „Rammen er presset af bedste Staalplade og bestaar af to Længdebærere og to Tvær-

traverser foruden den bageste Tværtravers, der tillige tjener til Befæstigelse af Halvfjedrene.
   Ved Valget af meget lange og brede Fjedre og 3/4 Elyptik-Bagfjedre er der opnaaet et behageligt, let svævende Løb af vore Vogne, selv hvor Hastigheden er meget stor. Støddæmpere er Standard-Udstyr paa vore Vogne.
   Benzinbeholderen, der rummer 72 Liter, er anbragt bagtil. Benzinen bliver ved Hjælp af Udpufningerne ført fra Benzin- beholderen gennem Benzinmanometeret til Zenith Forgaseren."
   Chassis, krumtap og det ikke altid lige tætte støbegods fik man fra underleverandører i København. Karrosseri og hjul blev i de fleste tilfælde lavet af et firma på Køgevejen i Valby, navnet har vi desværre ikke. Nogle få færdige chassiser blev transporteret til Södertälje, og blev der forsynet med svenske personvognskarrosserier. Da disse færdige vogne blev hentet i Havnegade kunne man næsten ikke dreje rattet, den i forvejen tunge styring var umuliggjort fordi ratstammerne sad i spænd. 

CLa 1,5 chassis fra 1915 forsynet med halvelliptiske bagfjedre og fast gummi. Derunder samme chassis set ovenfra, man ser tydeligt konuskobling. kanal gear vælger og kardanbremse.