| |
Da min opmærksomhed er blevet henledt på, at de sidste numre af Bilhistorisk Tidsskrift
har omtalt Danmarks tekniske Biblioteks lån til de veteranbilinteresserede. provokeres jeg til at gribe
pennen for at korrigere en alvorlig misforståelse.
Der skrives om, at lånere ikke afleverer bøger til tiden. - Hvis sagen blot drejede sig om et
par forsinkede bogafleveringer til biblioteket, ville vi (biblioteket) være meget glade og ville ikke have
ænset Bil- historisk Tidsskrifts betragtninger over nogle bagateller.
Desværre drejer vore problemer sig om, hvorvidt vi overhovedet får den udlånte litteratur
tilbage, medens visse af lånernes problemer øjensynligt drejer sig om at få
fat i den og undgå at aflevere den.
Det er ikke blot nogle enkelte publikationer, men masser af publikationer om veteranbiler, som
vi har mistet. Bl. a. mange tidsskriftsårgange af serier, der tidligere var komplette. - Ellers sker det
kun umådeligt |
|
sjældent, at biblioteket har problemer med at få bøgerne tilbage; i værste fald fås
de tilbage med en del besvær. Men som situationen har udviklet sig i de senere år, skelner vi uvilkårligt
mellem to lånerkategorier, nemlig veteranbilfolk (eller rettere sagt en lille, men „effektiv" del af
dem) og så alle de andre lånere.
Et par eksempler kan illustrere sagen.
En dag kom der en funktionær fra Ford Motor Company i Sydhavnen med nogle
Ford-tidsskrifthæfter fra mellemkrigsårene med DtB's stempel på. Han ville for en ordens skyld sikre sig,
at Ford Motor Company kunne beholde de pågældende hæfter. Disse var blevet afleveret til Ford af en mand,
som havde lånt de samme tidsskriftnumre fra Ford Motor Company's arkiv. Nu var han blevet rykket for dem og
var derpå kommet med „erstatningseksemplarer". Men Ford- funktionæren var ikke fuldstændig tryg
ved, at disse bar DtB's stempel; derfor kom han den lange |
|
Ved nærmere undersøgelse af sagen viste det sig, at der i DtB's udlånskartotek slet
ikke var udlånssedler på tidsskrifterne.
Yderligere viste det sig, at samtlige Ford-tidsskrifter - med forskellige titler - fra ca. 1920 til moderne
tid - manglede, altså ikke blot de hæfter, som Ford-arkivaren kom med.
Det er vist overflødigt at sige, at vi på DtB var meget skuffet over at have mistet denne
uerstattelige og uvurderlige samling.
Hvad skal man så være bibliotekar for?
Ford Motor-arkivaren var naturligvis også skuffet. Han havde for øvrigt en hel del andre
publikationer udlånt til „låneren". Om det er lykkedes for ham at få materialet tilbage siden, har
jeg ikke spurgt om.
Men jeg vil benytte lejligheden til at opfordre låneren, hvis navn vi naturligvis kender, ikke
blot via Ford Motor Company, til at aflevere alt det, han har lånt fra DtB, og at gøre det enten direkte
til undertegnede eller direkte til tidsskrift- accessionsbibliotekaren. |
|
