Bilhistorisk Tidsskrift  28/1971    side 26

 
 

man leder forgæves efter en ganske almindelig Ford A. Hvis der ikke er plads til den andre steder, må den kunne stå der hvor man nu finder en rickshaw fra Det Fjerne Østen.
   I anledning af den nye afdelings åbning, har museet udgivet en lille bog med titlen: „Ud at køre før og nu" og bogen kan kø- bes for 5 kroner på museet. 
                                                P. L.

ÅLHOLM
   Sæsonnyhederne på Ålholm Automobil Museum har vi som sædvanlig kun kendskab til fra dagspressen. Det er en Decauville årgang 1900 og en Bugatti Brescia.

RÅGELEJE
   Børge Kå har genåbnet Rågeleje Bilmuseum. I forhold til sidste år er der udvidet med cirka 50 kvadratmeter i en af staldbygningerne, hvor der er stillet biler og motorcykler op, blandt andre Messing- Forden, dog endnu ikke færdigrestaureret. Børge Kå har ellers indrettet udstillingen efter samme retningslinjer som på Pedershvile, det vil sige med

en livlig ophængning af alskens sager med tilknytning til alle former for rullende transportmidler. Museets egen beholdning er suppleret med køretøjer der er lånt af DVK-medlemmer. Meget fin er Jørgen Graaes lukkede Packard fra sidst i tyverne.
   Rågeleje Bilmuseum har i sommersæsonen åbent hverdage fra klokken 12 til 17 og lørdage og søndage fra 10 til 18.
   Børge Kå har for øvrigt gjort en vigtig nyerhvervelse, en Elleham motorcykel fra ca. 1905, med danskbygget motor (mange af dem havde en fransk).

JYSK AUTO- 
MOBILMUSEUM
   På Jysk Automobilmuseum hos Åge Louring i Gjern er den vigtigste nyhed en Curved Dash Olds, indført fra USA. Der er nu i alt 60 biler udstillet, af 43 forskellige mærker. 

EGESKOV
   På Egeskov Veteran Museum er en af nyhederne værktøjsmager Ingolf Petersens modeller af veteranbiler, et halvt hundrede

stykker i en ret stor målestok. Nogle er fremstillet af Ingolf Petersen ved hjælp af de byggesæt man kan købe, mere imponerende er det at mange andre skyldes hans egne opmålinger på originalerne, og er udført så at sige i de rigtige materialer. En anden nyhed er en amerikansk vogn fra 1904 af mærket Autocar.
   Vi skylder at sige at motorcyklerne på Egeskov nu er opstillet på en mere overskuelig måde end i begyndelsen.

STENDERUP
   Når man tænker på kreditstramning, pengemangel og på hvor svært det er at låne penge til at stable noget på benene - ja, så må man beundre familien Fuglsbjergs mod og initiativ, der nu har givet resultatet: „Stenderup Bilmuseum".
   Vi er nogle stykker, der har fulgt Fuglsbjergs arbejde med museet lige fra begyndelsen, da Fuglsbjerg købte det gamle teglværk, og jeg tror ikke ret mange forestiller sig, hvilket arbejde og offer, der ligger forud for indvielsen. Vi, der fulgte arbejdet kan helt og fuldt billige - som Neel sagde ved indvielsen - at det er idealister