Bilhistorisk Tidsskrift  29-30/1971    side 5

  

Selskabets formål - stærkt resumeret - er at samle aktive bilister med en vogn, der er indregistreret eller godkendt under 1927-ordningen. Vognen skal være klassificeret efter DVK's regler eller godkendes af selskabets ledelse. Der fordres en vis mødepligt til selskabets arrangementer. Selskabet er kontingentfri.
   I april 1972 indkaldes selskabets medlemmer til et møde, hvor man vælger ledelse og planlægger sommerens kørearrangementer. Indtil da ledes selskabet af stifterne, henvendelse om selskabet kan ske til undertegnede.
                                    P. E. Hansen

DVK I RADIO
Forhåbentlig var der nogle af medlemmerne, der opdagede at radioen lørdag aften den 16. oktober havde en udsendelse, som hed: „En Aften med Dansk Veteranbil Klub". Desværre var udsendelsen åbenbart programsat med kort varsel så det vist kun var de medlemmer, som var til mødet i København umiddelbart før der var adviseret, og ydermere kom programmet samme aften som fjernsynet genoptog udsendelserne efter fire dage med „sort

skærm", så lyttertallet har nok ikke været stort - og det var en skam, for Bent Mackeprang, H. J. Beier, Svend Dråby og Flemming Sørensen, der blev interviewet af Arne Honoré mellem musiknumrene, fortalte både levende, sagligt og morsomt. Publikum i studiet var til dels DVK-medlemmer, som satte kulør på lydbilledet med medbragte bold- og motorhorn. Der var sikkert mange misforståelser, som blev ryddet af vejen hos lytterne den aften - blot ikke en bestemt. For speakerpigen var så snedig i afmeldingen at sige: " Det var „En Aften med Dansk Veteranklub"!
                                                      or

 

KONTINGENT-
FORHØJELSE
På den ekstraordinære generalforsamling blev forslaget om at forhøje årskontingentet til 75 kroner endeligt vedtaget, med virkning fra 1972. Der sker ingen ændring for firmamedlemmer og juniormedlemmer.
   Medlemmerne opfordres indtrængende til at indbetale kontingentet for 1972 så

såre de får giroblanketten tilsendt, for at spare os for at sende rykkere
   De ny medlemmer som har betalt 75 kroner, skal ikke betale på ny for 1972. Skulle de ved en fejltagelse få opkrævning skal den bare ignoreres.
 Husk endelig at melde adresseforandringer.

SCANIA-VABIS
Vi har haft den glæde at redaktionen af det svenske Autohistorica har ønsket at bruge Peter Alnøes artikel om Dansk Scania-Vabis. En enkelt lille fejl skal vi forresten korrigere: Det er på side 14, hvor der står, at Cadillac lancerede V-8 motoren i 1914. Det franske mærke Ader forsøgte sig med en V-8 allerede i 1903, Rolls-Royce gjorde et mislykket forsøg i 1905, samme år byggede Darracq en 200 hk rekordvogn med V-8 motor, året efter lavede Antoinette en V-8, som også i 1906 blev brugt af det engelske mærke Adams, på licens. I 1908 udtog De Dion- Bouton patent på en V-8 som året efter kom i produktion. Dette mærke brugte V-8 motoren i en årrække, blandt andet på militærmodeller under første verdens-