Bilhistorisk Tidsskrift  29-30/1971    side 6

 

krig. Men i slutningen af 1914 lancerede altså Cadillac V-8 motoren på den anden side af Atlanten, og det samme gjorde King. King opgav ævred efter nogle få år, og det er formentlig forklaringen på at Cadillac ofte er blevet opfattet som „opfinderen" af V-8 motoren.
   Det skal også nævnes at der er byttet om på to linjer for oven på side 8, og at ordet sufflet på side 11 er svensk for kaleche - sufflet kaleche må være dobbelt- konfekt.

 

NORDSJÆL-
LAND RALLY
På grund af forskellige omstændigheder, herunder tidnød, måtte Set. Georgsgilderne i år lade Nordsjælland Rally udgå.
   Der har været en del kritik af arrangementet i 1970, måske også begrundet kritik, selv om det jo altid er let at komme med kritik, mens det er vanskeligere at forsøge at hjælpe med at lave et arrangement bedre.
Det er imidlertid Set. Georgsgildernes

tanke at gennemføre arrangementet i 1972, og så håber løbsledelsen på at med den mere tid, og de måske gode råd, der kan komme, kan løbet til næste år blive en succes.
                                 Erik Stagsted

GODE TIPS
Medlem Niels Lomholt oplyser at firmaet Granges Metalock tør påtage sig selv de mest umulige svejsninger. Selv har Lomholt fået svejst en manifold. Adressen er Sydholmen 8, Avedøre Holme. Lomholt gør i øvrigt opmærksom på at fa. Victor Royal, Gammelmosevej 46-48 i Bagsværd stadig fremstiller pakninger efter model, evt. papskabelon.
   Et alsidigt sortiment af dele til ældre køretøjer, især koblingsdele og støddæmpere, føres af Auto-Teile-Präzision KG, Tillo Faulhaber & Co., 6 Frankfurt/M, Postfach 5088, Vesttyskland.
   Dele til Opel veteraner, hele Opel køretøjer og Opel litteratur sælges og byttes af Jacob Drach, 7525 Bad Mingolsheim, Bruchsaler-Strasse 35, Vesttyskland. (Autohaus Gebrüder Dach KG).

RIGSFORBUND?

Til,
   Bilhistorisk Tidsskrift, organ for Dansk
   Veteranbil Klub.
    Ford „A" Nyt, organ for Københavns
    Ford „A" Klub.
  „Veteranen", organ for Danmarks Veteran
   Motorcykleklub.

Hvad skal vi gøre?
   Hvis man giver sig til at tænke på, om det mon er for at genere os, at man p. t. tænker på at ændre loven vedr. periodisk eftersyn af motorkøretøjer og de deraf følgende love, om bl. a. luftforurening, tror jeg, at vi tager ganske fejl. Thi var det tilfældet, havde man for mange år siden forbudt os at køre med vore klenodier. Intentionerne bag lovene er sikkert både gode og relevante, idet man kender målet, men ikke ofrene for disse lovændringer.
   Hvordan kan det da være, at man ikke tænker på os, vil man da sige. Grunden er den ganske enkle, at de „folkevalgte" ikke kender os eller vor eksistens, vi er en super minoritet.
   Hvordan kan vi da gøre os kendte? Vi kunne jo demonstrere eller besætte Statens