Bilhistorisk Tidsskrift  29-30/1971    side 7

 

Bilinspektion. Personligt ville jeg ikke gå af vejen for at benytte disse metoder, men det ville da først ske, når vore forhandlingsmuligheder er udtømt.
   Forhandling er nemlig nøgleordet. Tillad mig at stille dette enkle, men for mig at se konkrete forslag. Sammenkald alle klubber i Danmark, der har interesse for gamle motorkøretøjer til et eller flere uforpligtende møder. På disse møder kunne man så snakke sammen sådan at man kunne komme til myndighederne med fælles linie vedr. syn, vægtafgift, veteranbilrally og mc. regler, o.s.v.
   Til mødet kunne hver klub så sende 4 repræsentanter fra bestyrelsen og 2 menige medlemmer. Det behøver ikke at være formanden, da denne jo i alle klubber er den, der har mest at bestille, som følge af klubbernes struktur. (Erfaring).
   Emneliste til hvem der så skulle inviteres:

   Danmarks Veteran Motorcykleklub.
   Københavns Ford „A" Klub.
   Dansk Veteranbil Klub.
   Dansk Vintage Motor Klub.
   Alle de andre Ford „A" klubber i
   Danmark.
   FDM.
   KDAK.

   Lad os for engang skyld glemme alle forskellene, som jo i sidste ende er rent „faglige". Lad os få etableret en ordentlig kommunikation mellem de forskellige klubber så vi kan stå samlet med vore krav. Møderne kunne så senere tjene til at få afviklet alle de spændinger, der ligger og lurer under overfladen, når vore krav er blevet honoreret.
   Jeg vil dog til alle skeptikere sige, at dette ikke er et smart forsøg på at frembringe en kæmpe fusion af klubberne, jeg mener nemlig, at det er sundt med mange små enheder (klubber), da det er det eneste, der kan skabe tryghed og trivsel for de enkelte medlemmer, og at det er den eneste måde man kan tale rent fagligt sammen på. I store klubber bliver der let kliketendenser. Men vi skal kunne tale sammen i et større forum, om ting, som er generelle for alle med typiske tegn på „Veteranmotorkøretøjspsykose".
   Vi skulle nødigt gå hen og blive en slags nye sociale tabere, som følge af at lovene i dette land ikke er i vor favør.
                                Bjørn Emcken

PS. I Sverige er der forlængst stiftet et „riksförbund" af veteranmotorcykel og -bilklubber. (Red.)

BØGER
Fra det engelske forlag Batsford har vi fået tilsendt en ny bog, "Veteran & Vintage Cars in Colour", som hvad billedmateriale og udstyr angår er identisk med J. O. Raben-Levetzaus „50 Berømte Veteranbiler", der udkom herhjemme for nogle måneder siden. Og det vil igen sige, at det er farvebilleder, der før har været brugt i Castrols og Ålholm Automobil Museums reklamekalendere.
   Det engelske forlag, der er kendt for at udgive mange bilbøger, har imidlertid foretrukket at lade bilhistorikeren Michael Sedgwick skrive tekst, og kun bag i bogen er der et par sider Raben-Levetzau har skrevet om Ålholm Automobil Museum. Det er uundgåeligt at man sammenligner teksten i den danske bog og den engelske og man vil blandt andet straks opdage, at dateringen af flere af vognene falder helt forskellig ud, og at Michael Sedgwick gør opmærksom på åbenlyst uoriginale ting ved nogle af de viste køretøjer fra Ålholm - dog ikke alle. Man kan dog undre sig -over at de største mærkværdigheder ikke helt er fjernet — den mest besynderlige er - og det i Ford A'ernes land
                             (fortsættes side 16)