Bilhistorisk Tidsskrift  29-30/1971    side 14

 

sundby blev kort efter indstillet, da Studstrup den 14. august 1924 modtog følgende brev fra Nørresundby byråd „I Anledning af at Byraadet har overdraget Retten til Omnibilkørsel i Nørresundby til d'Herrer Vognmænd Jensen og Jensen, Nørresundby, anmodes De herved om at ophøre med Omnibilkørsel i Nrsb." Denne sag var lige ved at starte en mindre borgerkrig og der blev da også skudt med skarpt i lokalavisernes spalter. Man nåede dog snart til enighed ad parlamentarisk vej og sidst i oktober rullede de gule vogne atter over den gamle pontonbro — idyllen var genoprettet.
   I de første elleve år havde busserne hjemsted i autogaragerne på hjørnet af Kastetvej og Dannebrogsgade. Det var gode fremskridtsår og der anskaffedes stadig flere vogne. I 1924 således to GMC'er, en Renault og en Selden. Fra 1925 gik man helt over til Graham Brothers (Dodge), hvoraf der i tiden op til 1931 købtes sytten. En af disse vogne eksisterer stadig - omend kun delvis. Det er den 6-cyl. Dodge Brothers fra 1929, der var udstillet på årets automobiludstilling i Forum. Den er dog ikke længere mobil, idet den siden 1937 har fungeret som havehus i Ålborgs udkant.
   Blandt chaufførerne var der ikke så få

muntre sjæle, af hvilke ikke mindst senere forretningsfører Villy Glerup var kendt som noget af en spøgefugl. Han og en af de andre chauffører lavede ofte det nummer at køre venstre om hinanden, når de mødtes på Østerbro. Denne manøvre foregik naturligvis under vild panik blandt de skrækslagne passagerer, der vist ikke altid kunne få øje på „morskaben".
   I 1931 talte vognparken 21 omnibiler, og der var ikke længere plads nok i garageanlægget ved Kastetvej. Derfor flyttede selskabet i marts 1932 ind i det nye anlæg under Vesterbroviadukten. Samtidig tog man en helt ny bustype i brug: Trambussen. - Ideen var hentet i Oslo og AOS kunne på Forumudstillingen i 1931 præsentere landets første omnibus af denne type. Vognen var bygget hos De Forenede Automobilfabriker A/S, (Triangel) i Odense og kostede dengang 25.000 kroner. Den var forsynet med en kraftig Maybach-motor med dobbelttænding - efter sigende af samme type som den, der anvendtes i „Graf Zeppelin". For at understrege den nye epoke var den guldbronzeret og den blev derfor hurtigt døbt „Guldbussen". At den så på grund af sin størrelse også blev kaldt „Aalborghus" er en helt anden sag.
   Guldbronzen bibeholdtes på alle de følgende bybusser op til anden verdenskrig, 

på hvilket tidspunkt den endelig viste sig for upraktisk, ikke mindst på grund af generatordriften, der mildest talt ikke var særlig renlig. AOS vendte derfor tilbage til den oprindelige gule farve, dog i en lidt varmere nuance og uden den hvide „top". I stedet for de grønne skærme var skærmkanter, kofangere og lignende nu - ligesom på „guldbusserne" - rødlakerede. Endvidere var de nye vogne forsynet med et mørkebrunt bånd under vinduerne; alt i alt en bemaling, der er bevaret til i dag.

For kompositionens skyld desværre ikke kronologisk —men med uret rundt er det: Bus nr. 40, Triangel ..Elefant" fra 1934, bygget hos DFA i Odense. Blev udrangeret i 1946. — Civilingeniør Axel Semler, Skandinavisk Motor Compagni, og J. L. Studstrup ved overdragelse af AOS' bus nr. 27, en Graham Brothers. i Forum 1929. Denne vogn eksisterer i dag som havehus. — Bus nr. 32, Triangel 1931 — landets første trambus. Den var ikke mindst på grund af sin tidløse linjeføring i drift helt til  1953! — Denne luksusturistvogn, bus nr. 42, var bygget hos Triangel i 1937 og var et meget gedigent stykke håndværk — hvilket måske forklarer at den trods sin forældede facon først blev solgt i 1961!