kene og var bl. a. to gange i Sønderborg for at planlægge detailler. Vor medvirken var til at overse. Vi skulle køre en tur ud på Broagerland, ca. 25 km, derefter gennem byen og slutte med en slags ringridning med biler. Dette skulle gå for sig om lørdagen, og vi kunne være færdige ved 17-tiden. Om søndagen skulle vi slutte ringrideroptoget, der bestod af 300 ryttere, flere militærmusikkorps indforskrevet fra udlandet samt 15 hestekøretøjer fra Dansk Køreselskab.
   Vi udsendte indbydelser til vognejerne - formentlig aldrig tidligere har løbsarrangører fået fuldtegnet så hurtig, som vi fik. Alt var klar til BP RINGRIDERRALLY 1971 SØNDERBORG.
   Helt hen på efteråret gik snakken om den dejlige og billige week-end i Sønderborg, bare vi kunne lave sådan noget en anden gang osv. Det er muligt, vi ved en anden lejlighed kan få et lignende arrangement i stand. I 1974 er det 50 år siden det sidste Fanø-løb blev kørt på strandbredden. Måske kunne dette løb genopstå i 50-året. Måske ville turistforeningen derovre være interesseret. Måske ville et eller to foretagender inden for automobilbranchen være interesseret i at deltage som sponsor. Om arrangementet kunne virkeliggøres, ville det være en sag med megen publicity,

og det er jo netop hvad sponsorer i almindelighed ønsker. På stranden kunne vi demonstrere frisk kørsel med de gamle biler, naturligvis skulle vi ikke race som i tyverne.
   Her har jeg blot peget på én mulighed, hvor en gruppe vognejere med kørende og anstændig udseende biler fra før verdenskrigen kunne få en sjov og spændende oplevelse.
   Men for at det f. eks. ovenfor skitserede arrangement kunne blive en realitet, må der være en gruppe på 20-30 vogne i en sektion, der accepterer en Fanø-tur. Først da kan man rette henvendelse til sponsoremner, og ved hjælp af deres PR-folk få tingene på plads. Ved Sønderborg-turen indså mange, at man meget vel kan forene det sjove med det økonomiske, vor hobby koster jo nok endda.
                                     P. E. Hansen

Velkomment initiativ
P. E. Hansens initiativ til dannelsen af et automobilhistorisk køreselskab, som en sektion inden for Dansk Veteranbil Klub, er meget velkomment, og vil uden tvivl løse flere af de problemer, klubben har haft med hensyn til denne betydningsfulde klubaktivitet.
   Sektionens vigtigste mål er, som nævnt,

at samle de medlemmer, der ønsker at foretage mere afslappede udflugter med deres biler, men den stramme mødepligt gør det hovedsageligt til en jysk-fynsk sektion, medmindre man giver sjællænderne lidt slappere tøjler eller tillader dem som betalende gæster.
    Vi ved jo alle, at det er en virkelig fornøjelse at køre med gamle biler vest for Storebælt, og det er ikke alene det varierende landskabs skyld, men også den moderate trafik, og muligheden for at bevæge sig videnom uden færgeproblemer.
   Det kræver megen entusiasme af et storkøbenhavnsk medlem (og det er over halvdelen af os) at bugsere sig ud af det trafiktætte nordøstsjællandske område for at nå de fredeligere vejstrækninger og han får næsten øjeblikkelig de glade timer ødelagt ved tanken om at skulle kæmpe sig vejen tilbage til sin bopæl ved aftenstid.
   Det er derfor, at mange sjællændere kører alene med deres gamle bil og foretrækker en almindelig hverdagsaften i sommertiden i stedet for de hektiske weekends. Nogle finder dog sammen og arrangerer fælles udflugter, men dette foregår spontant blandt de mange kredse, der efterhånden dannes af medlemmer, som finder interessefællesskaber ved medlemsmøderne.
                              (fortsættes side 14)