|
DKW MEISTER 1939
sedan, fin stand, indregistreret, der medfølger 2 reservemotorer, 3 krumtappe, 6 stempler, forkæder,
motordele, styretøjsdele, geardele, bremsedele, alt fabriksnyt. Sælges samlet eller delt.
L. Schilling,
Frenderup Auto,
4571 Grevinge,
(03) 45 94 33.
SÆLGES:
Ford T topstykke 1925, Chevrolet 1930-32 topstykke nyt, Chevrolet 1929-33 dynamo og startmotor,
hovedrepareret. Takthjul og knastaksel til samme.
L. Schilling,
Frenderup Auto,
4571 Grevinge,
(03) 45 94 33.
GAMACHER MODEL 1915
15 kr. pr. par. Hvad er en veterankører, der ikke er iført gamacher af læder? Intet. Jeg kan derfor
tilbyde fabriksny gamacher af kraftigt mørkebrunt læder med 3 spænder og stålforstærkning til den
fantastisk lave pris af 15 kr. plus forsendelse. Sendes over hele verden pr. efterkrav. Telefonordrer
effektueres hurtigt og pålideligt
Bjørn Emcken,
Skovleddet 114A,
3400 Hillerød. (03) 26 51 40. |
|
"VETERANBILER"
(fortsat fra side 15)
passere som førkrigsvogne. Hvis man kunne forestille sig det tilfælde, at man til et
„veteranbilløb" (hvor der i dette land aldrig deltager veteranbiler, men nok „veteranbiler")
ville tilmelde sig med en Standard Vanguard eller et lignende tids- typisk køretøj fra 40'erne, ville man
uden al tvivl blive forment adgang og i heldigste fald blive grint ud. Kommer man derimod med en af
ovennævnte vogntyper eller en af de mange andre, der selv først i 50-erne fremstilledes med et udseende
efter da forældede førkrigs-principper - se, da åbner sig straks porten til det forjættede land og man
står med en glorie iblandt de „frelste" (i deres f ør-39- modeller), som ofte er villige til at gå
let hen over den nøjagtige årgangsbetegnelse for ens efterkrigsvogn.
Jeg vil med denne artikel gerne slå til lyd for en bredere anerkendelse af efterkrigsvogne,
efter kriteriet tidstypiskhed - måske ikke just til løbsbrug, hvor det trods alt må ses i øjnene, at man
må gi' folk, hvad folk vil ha', men i al fald på en sådan måde, at efterkrigsvognene kommer på deres
rette plads som noget, der i
|
|
lige så høj grad som de ældre modeller anses for værdifuldt at beskæftige sig med,
at bevare og samle på.
Der har før i dette blads spalter været klaget over, at man ved DVK's stiftelse i 1954 kunne
føre sig frem med 'et blot 15 år gammelt automobil, mens man nu ikke kan anerkende vogne, der har 25 år
på bagen. Forholdet er da også beklageligt, men rettes næppe af en fremrykket aldersgrænse alene (og en
bevægelig aldersgrænse, sådan at man hvert år gik et år længere frem i tiden og således altid
anerkendte vogne, der var f. ex. 20 eller 25 år gamle, ville vist give anledning til for megen forvirring);
jeg er i det hele taget absolut ingen ven af disse faste aldersskranker, der også umuliggør, at DVK
retfærdigvis skulle kunne smykke sig med betegnelsen Bilhistorisk Selskab.
Imidlertid er der enkeltpersoner i DVK's medlemsskare, der har været forudseende nok til på
privat basis at gøre et godt stykke arbejde for at bevare exemplarer af tidstypiske efterkrigsvogne — et
arbejde, der må aftvinge respekt, når det må tages i betragtning, at det dag for dag bliver sværere og
sværere, efterhånden som den allerede nu kraftigt nedskårne bestand af automobiler fra perioden 1945-55
hastigt forsvinder i ophuggerens skrot-
|
|
