Vort medlem Leif Gr.Thomsens far A. E. Thomsen var som ung i lære i Hjørring og arbejdede der sammen med et vidunderligt geni af en smedesvend ved navn Niels M. Jensen. Denne mand kunne simpelt hen alt - næsten med undtagelse af at lave penge. Omkring 1914 lavede han sig en motorcykel, og A. E. Thomsen har nedskrevet beretningen om Niels M. Jensens motorcykel:
   Vedstående billede er fra 1914 ca. Manden hedder N. M. Jensen og var lært landsbysmed. Han arbejdede en tid på det navnkundige Børglum Kloster som gårdens smed.
   Han fik hurtig interesse for mekanik og i årene lige før krigen 14-18 lavede han så den motorcykel, han står med.
   Han navngav den som „Dansk Condor" og det stod der på benzintanken.
   På krumtaphuset kan hans navn læses: N. M. Jensen, Hjørring.
   Som et stykke husflidsarbejde er cyklen morsom for os, der har kørt på den tids motorcykler. De var jo forsynet med pedaler, så man kunne starte dem på bukken og varme dem op, inden man løb

 dem i gang og pedalerne var fodhvilere.
   Jensen smed pedalerne væk, for når man alligevel skulle løbe dem i gang, var de ingen nytte til.
   Cyklen havde direkte træk fra maskinen til baghjulet, hvad der var almindeligt dengang og den 2. cyl. maskine har sikkert kunne give den en antagelig fart, hvis ellers vejene tillod det. Det var ofte vanskeligt nok at få den tids cykler til at gå langsomt nok. Hastigheden dengang var ca. 25 km i timen.
   Indsugningsventilerne var automatiske, d.v.s. der var ingen løftere til dem og fjedrene der holdt dem lukkede var ikke stærkere, end at de lige kunne klare den opgave. Når stemplet gik ned for en ind sugning løftedes de automatisk.
   Cylindrene havde en snapshane og mange motorcykler ville ikke gå uden den opstrammer. Man ser hanerne på billedet.
 Når man ser den vidunderlige baghjulsaffjedring, tænker man uvilkårlig på Indian, der havde den affjedring på de gamle maskiner og de var virkelig effektive og faktisk mere nødvendige end i dag,  hvor man har asfaltveje og ballondæk.