Bilhistorisk Tidsskrift  32/1972     side 29

     
  Italienske museer 
Af Anders Ditlev Clausager 
  

  Nylig hjemkommen fra en mindre forårsrejse til Nord-Italien vil jeg gerne herved — til forhåbentlig gavn og glæde for andre Italiens-rejsende blandt DVK's medlemmer - viderebringe mine indtryk fra besøg på en række italienske bilmuseer.
   Af bilmuseer har Italien 6, nemlig føl- gende: 
Museo dell' Automobile Carlo Biscaretti di
   Ruffia - Corso Unita' d'Italia 40, Torino.
Museo Alfa Romeo - Arese, Milano.
Centre Storico Fiat - Via Chiabrera 20.
  Torino. 
Museo Vincenzo Lancia - Via San Paolo
   140, Torino. 
Museo Nazionale delta Scienza e della Tec
   nica Leonardo da Vinci - Via San Vit-
   tore 21, Milano. 
Museo Storico della Motorizzazione Mili-
   tare - Cecchignola, Roma.
   Det sidste har dog næppe den store interesse for de fleste, da det kun er historiske militærkøretøjer der her forefindes; endvidere er museet ikke offentligt tilgængeligt - jeg har prøvet, vildledt af at mu-

 

seet var medtaget på en liste over europæiske bilmuseer i FDM's medlemsblad Motor. Åbenbart er det nærmest militære tophemmeligheder, der her er udstillet.
   At det således er Poslettens industribyer, man skal koncentrere sig om, hvis man vil se gamle biler i Italien, kan næppe undre, da disse siden bilismens tidligste år i Italien har været hjemsted for næsten al landets bilproduktion - først nu er dette ved at ændre sig efter oprettelsen af Alfa-Sud fabrikken. Torino er Fiats og Lancias by, mens Milano er Alfa Romeos, Autobianchis, Innocentis og O. M.'s. Endelig er Modena centret i det distrikt, hvor Italiens kostbareste prestigevogne fremstilles - Maserati, Ferrari, Lamborghini, Iso og de Tomaso.
    Alfa Romeos museum må jeg indrømme, at jeg ikke har fået besøgt, hverken denne gang eller tidligere, så det bliver de 4 resterende, jeg skal berette om i det følgende. Et kan ret let overstås, nemlig det tekniske Leonardo da Vinci museum i Milano - museet er enormt, og glimrende,

 

blot ikke hvad angår biler: De enkelte, dårligt vedligeholdte biler, der findes, er nærmest gemt bort i en afsides kælder. Den mest interessante, som mig bekendt ikke kan ses andre steder, er Alfa Romeo 512 fra 1940 - en Auto-Union inspireret prototype-racer med centralt placeret 12- cylindret boxermotor med 2 kompressorer - motorstørrelse 1½ liter ... Et San Giusto chassis fra 1923 - en tidlig hækmotor- konstruktion - kan ses magen til i Torino, så hvis det udelukkende er gamle biler man har interesse for, kan dette milanesiske museum med god samvittighed springes over.
   Lancias museum, opkaldt efter fabrikkens grundlægger, åbnedes først sidste efterår og er beliggende på en afdeling af fabrikken. Endnu omfatter samlingen kun 16 vogne, men det er meningen den hen ad vejen skal udbygges så publikum gives det bredest mulige indtryk af fabrikkens produktion gennem tiderne. Et sobert lille katalog fortæller udførligt - på italiensk og engelsk - om museet og de udstillede effekter, der også omfatter en del motorer og modeller.
   Allerede nu vises der dog et repræsentativt udsnit af Lanciaer fra den første type 18/24 hp „Alfa" fra 1908 (der intet har at gøre med konkurrenten, hvis Alfa