Bilhistorisk Tidsskrift 33/1972 side 4 |
Hyldest til formanden >DVK's medstifter og første formand, O. T. Neel, som vi efterhånden sjældent ser
til møderne, var med i Frederiksberghallen til mødet den 13. september, dels for at udbyde tre vogne til
salg, dels fordi han havde opdaget at vor nuværende formand, Bent Mackeprang, nogle dage forinden var fyldt
50 år. Og det gav anledning til en velment hyldest. Neel overrakte Mackeprang en god flaske cognac (af
mærket Renault!) og priste i en tale Mackeprangs entusiasme og mangeårige indsats for DVK. På Neels
opfordring blev der råbt fem hurraer for Mackeprang - et for hvert hjul og reservehjulet. EF rally På fint brevpapir med guldtryk har Lord Montague of Beaulieu tilskrevet DVK at den komité der arrangerer festlighederne i anledning af Storbritaniens indtræden i EF har bedt ham arrangere et veteranbil- |
rally fra London til Bruxelles i første uge af januar. Lord Montague finder det vigtigt at
der foruden britiske klubber deltager veterankøretøjer (det gælder både biler og motorcykler) fra de
øvrige medlemmer af EF. Den belgiske veteranbilklub er anmodet om at være vært for arrangementet. Danske
interesserede, som tør tage kampen op med vejrliget på det tidspunkt, kan sikkert få nærmere oplysninger
hos vor formand. Indsend I betragtning af at der var vedlagt svarkuvert kunne man nok have håbet at flere havde indsendt det vognskema, som fulgte med sidste blad. Kun omkring halvdelen af medlemmerne har udfyldt og indsendt det. Men bedre sent end aldrig - få det gjort nu, så køretøjslisten kan blive så fyldestgørende som muligt. Også de medlemmer som ingen køretøjer har bedes sende skemaet ind, med den besked. |
Ladeplads
Arne Pedersen i Tikøb har 5 biler stående i en lade i Danstrup 2 kilometer fra Fredensborg. Gårdejeren har en tom lade til og hvis der kan samles 12 biler som en tid skal staldes op vil ejeren sætte en port i, så bilerne kan komme ud og ind. Der er elektrisk lys i laden, men hvis der kun er 6-8 biler kan det ikke betale sig at sætte port i laden. Man kan kontakte ejeren direkte: Lærer Skjellerup Nielsen, telefon (03) 28 03 51, efter klokken 16-17, eller tale med Arne Pedersen om det (Helgesvej 11, 3080 Tikøb). Kostbar bog En bog DVK havde udlånt til et medlem er blevet stjålet fra vedkommendes bil, der var parkeret i København. Hvis nogen skulle få bogen tilbudt eller se den til salg vil O. Riisager meget gerne høre om det. Det er "Catalogo Bolaffi delle Fiat", på italiensk og i meget stort format og med flere hundrede sider. Den handler om alle Fiat-modeller gennem tiderne. |