Bilhistorisk Tidsskrift  33/1972     side 6

      
 

Singer     Af Hans-Gram Reedtz
  
  

    Jeg har forlængst opgivet at fortælle mennesker der, med et muntert smil, spørger om der ligger en symaskine under motorhjelmen, at Singer og Singer ikke nødvendigvis behøver at være det samme. Jeg svarer - absolut ikke i overensstemmelse med kendsgerningerne - at Singer lavede biler foruden symaskiner.
   Havde det blot været samme firma, kunne det jo være, at de havde eksisteret endnu - det lader til at der i de senere år var mere gang i symaskinerne end i bilerne.
   Men bilfirmaet Singer startede som cykelfirma i Coventry i 1877. I 1905 begyndte de at lave biler, og fik omgående ret stor succes. Succesen fortsatte til slut i trediverne, men Singer fortsatte med at lave biler også efter anden verdenskrig. Det gik dog stadig ned ad bakke, og i 1956 blev firmaet opslugt af Rootes. Navnet opretholdtes som en lidt tunet model af Hillmann, men i 1970 besluttedes det helt at ophøre med at markedsføre modeller under Singer navnet. Så Singer er nu med i

 

 rækken af „lost causes of motoring".
   De første motoriserede Singere så dagens lys i 1901. Det var 3 hjulede køretøjer. I 1905 begyndte den egentlige bilproduktion med en 3 cylindret bil på 15 hk. Allerede dengang startede traditionen, der siden blev Singer motorernes kendetegn - den overliggende knastaksel. I årene efter introduceredes en lang række forskellige vogne med 3 og 4 cylindrede motorer. Allerede få år senere noterede mærket sig for nogle triumfer i motorsporten, idet Singer vandt 15 hk klassen på Brooklands både i 1910 og 1911.
   I 1912 introduceredes Singer 10 med 1096 ccm motor, og gearkassen sammenbygget med differentialet. Også denne vogn kunne notere sig glimrende sportsresultater indtil krigen 1914. I begyndelsen af tyverne var modelprogrammet meget omfattende. I 1922 kom den første 6 cylindrede model, og de berømte „senior" og „junior" kom på markedet i 1927.

 

  Singer var i 1928 Englands 3. største bilproducent. Singer har aldrig fremstillet store kraftsvulmende fuldblodsbiler. Firmaets politik var øjensynlig at fremstille en bil, der var konkurrencedygtig i pris og ydelse til det store mellemklasse-marked. Alligevel var Singer en robust vogn, hvad talløse sejre i 20'erne og 30'erne, specielt i det af englænderne så yndede „Hill-climb", vidner om. Singer stillede som tidligere nævnt også op på racerbanerne med modificerede versioner af deres standardbiler, og mærket blev kendt også for sine sportslige kvalifikationer. I 1932 introducerede MG deres J 2 og J 4 modeller. Små rappe sportsvogne efter den tids standard, og betydelig kvikkere end den daværende Singer Junior, der selv om motoren på 848 ccm havde overliggende knastaksel, ikke kunne klare sig i konkurrencen. Så i slutningen af 1932 blev en ny model sendt på markedet. Singer 9, i den 2 og 4 personers sportsudgave med tilnavnet „Le Mans". Denne vogn havde bevaret motoren fra Singer Junior, men nu boret op til 972 ccm. Denne motor, med kun 2 hovedlejer, viste sig at være overordentlig robust. Den kunne tåle at rotere helt op til lidt over 5.000 omdrejninger, og leveredes i forskellige tu-