|
Forfatteren af artiklen mener - i modsætning til mange andre, der hævdede at kørerne
havde pillet ved styretøjet (hvordan gør man det?) — at styretøjet i de 3 vogne simpelt hen var blevet
„træt". De samme 3 vogne havde deltaget på Le Mans, og det kan godt være lidt trættende også for
et styretøj. Som forfatteren tilføjede: Singer benyttede en tværgående styrestang, som allerede dengang
blev anset for at være utilstrækkelig på racerbanerne.
Og én ting står i hvert fald fast: Singer trak sig ud af racerløb, og mærket led et
uopretteligt nederlag. I 1937 ophørte man med at bygge deciderede sportsvogne og koncentrerede sig om
personvogne og enkelte cabriolet-modeller. Efter krigen byggede man en sportslig vogn, den 1½-liters SM
1500, men den havde et temmelig usportsligt karrosseri, trods udmærkede køreegenskaber, og kunne ikke
redde firmaet. Personvognene efter krigen fik i en amerikansk bilbog betegnelsen: rather dull. En spændende
ny motorkonstruktion med to overliggende knastaksler og en næsten kvadratisk motor med et volumen på 1750
ccm kom aldrig længere end til tegne- brættet.
Mine egne Singere - jeg har nemlig 2 - er begge Singer 9 Le Mans. Den ene, den lyseblå, der
første gang var ude at røre sig |
|
|
|
