Bilhistorisk Tidsskrift  33/1972     side 11

     
Nu er Reedtz igang med Singer nummer 2.

får råd, skal den ha' en rigtig omgang hos en god maler. Det fortvivlede ved en veteranbil (undskyld) thoroughbred er, at den er lige som benzintanken var i min: man kan blive ved med at hælde noget i, uden at det ses. Tanken kunne heller ikke tætnes, så der fik jeg lavet en ny.
   Der er som bekendt mange problemer med at restaurere en gammel vogn. En af dem er at holde gejsten oppe hos sig selv. En anden er at holde den oppe hos familien, der egentlig hele tiden har syntes at det hele er lidt åndssvagt. Da jeg meldte mig til BP løbet var vognen slet ikke færdig, men det var lige som om, at der skulle et spark til. Så jeg arbejdede så meget jeg nu kunne få tid til (som reklamemand er tiden begrænset) og ca. 8 dage før løbet fik jeg vognen gennem syn. Jeg måtte stille 2 gange, da jeg ikke vidste, at højrestyrede vogne skal have spejl i begge sider. Desuden var der lidt småting, men synsfolkene var særdeles flinke og velvilligt indstillet. BP turen var en virkelig oplevelse, og kun en enkelt gang havde vi et uheld, idet en skrue, der holder speedertrækket, forsvandt. Heldigvis havde 

en lokal cyklesmed - der er altså også noget godt i cyklesmede - en skrue med det rette gevind, så vi kunne fortsætte med kun 10 minutters forsinkelse. Og efter BP turen

 

 har min kone - siger hun da - ændret sit syn på det at rode med gamle biler. Hun er næsten begyndt at synes, det er morsomt. I hvert fald at køre i dem.