Bilhistorisk Tidsskrift  33/1972    side 20

Ved restaurering af et gammelt køretøj - og herved forstås en fuldstændig adskillelse af ekvipagen, med renovering af alle slidte og defekte dele - lader de fleste en professionel automobillakerer ordne malerarbejdet. Jeg har set enkelte „restauratører" selv male vognen, men kun ét godt resultat. Malerarbejde er dyrt, så det er måske naturligt, at nogle forsøger sig med støvsugersprøjten, men lad alligevel være, når det drejer sig om ydre karrosseriflader. Dog kan man forberede vejen for automobillakereren og således formindske udgiften til malerarbejdet.
   Artiklens formål er at omtale arbejdets forløb og de materialer man bør påføre karrosseri, skærme m. v. Anvisningerne bygger på egne erfaringer, samtaler med malermester Villy Fynbo, der er professionel udi automobillakering, samt grundig læsning af Ivars håndbog „Autolakering".

Klargøring af pladerne.
   For at opnå det bedst mulige resultat skal al gammel maling fjernes. Det kan ske på flere måder.

   Afskrabning sker bedst med en trekant- skraber eller en stumpslebet gammel fladfil. Som regel kan man ikke afskrabe fuldstændig, derfor bør pladen efterslibes overalt. Dels for at fjerne gamle lag af evt. fosfatering, dels for at gøre pladen ru og derved sikre en god hæftning for de grundlag malematerialer, der senere skal påføres.

   Afslibningen kan ske med en hurtigløbende boremaskine monteret med en 5" gummiskive påsat en slibeskive. Brug en fiberslibeskive, vel er den dyrere end de papskiver, der fås hos isenkræmmeren, men den holder også væsentlig længere.

   Sandblæst er en meget effektiv rensemetode, som samtidig giver en bund med meget fine hæfteegenskaber. Men vær forsigtig med sandblæst. Skærme, døre og andre dele af tynd plade kan slås itu af en for voldsom sandblæst, medens sandblæst

   Afætsningsmidler købes færdige. Det er en grødagtig masse, som påføres pladen i svære lag, og holdes i våd tilstand ved gentagne strygninger med en bred pensel. Man bør kun afætse små arealer ad gangen, da ætsemidlet ellers tørrer ind og virkningen er da minimal. Efter kort tids forløb koger malingslaget op og kan da afskrabes med en spartel. Behandlingen gentages, hvis der er maling eller spartelmasse tilbage efter første behandling. Efter ætsningen skal pladen renses omhyggelig, læs brugsanvisningen for ætsemidlet. Får man ikke renset pladen for ætsemiddel i tilstrækkeligt omfang, vil de senere påførte malingslag ikke tørre.

Rustangreb.
Hvis pladepartier er angrebet af rust, må man vurdere om det rustne parti skal bortskæres og et nyt isvejses, eller om rustangrebet kun har fat i overfladen. Er der tale om overfladerust, må det fjernes helt ved slibning eller sandblæst, brug ikke rustomdannende malinger. Enkelte steder f. eks. ved ombøjede skærmkanter er de to forannævnte rensemetoder umulige at anvende. Her må bruges en rustomdanner,