| |
Chancen er der endnu
Af Hans-Gram Reedtz
.Jeg tror, vi har en drøm. Vi,
der interesserer os for gamle biler. Min version af drømmen går ud
på, at jeg kører en tur |
|
langt ude på bøhlandet. Stopper
et sted af en eller anden grund - lad os sige for at købe nylagte
landæg - og inde i laden bag |
|
|
den gamle mand, der er sælgeren, skimter jeg noget, der
ligner en lang, lav åben bil. Da han bliver spurgt, gnækker den gamle:
„Jah, det er min gode Bentley (eller et andet mærke af tilsvarende
noblesse). Jeg købte den dengang i 28, men min gode kone kunne ikke li'
de åbne vogne. Så jeg kom kuns ud at køre den ene gang. Så syns jeg
alligevel, det var synd at sælge, så jeg stillede den her i laden.
Fedtede den godt ind ud- og indvendig. Det var kanske noget for dig? Jeg
vil da godt sælge nu ..."
Sådan omtrent er drømmen. Den gik næsten i opfyldelse i
år. Omend på en lidt anden måde. Og bilen er heller ikke lang, lav og
åben. Den er betydelig mere ydmyg. Men her er historien ...
Engang i efteråret blev der ved et klubmøde givet
meddelelse om, at man fra Gentofte skifteret havde modtaget oplysning om
en bil, en DKW, der havde tilhørt en mand, der var død uden at efterlade
sig arvinger. Skifteretten havde beset vognen, og da man skønnede at stå
over for noget usædvanligt, fraveg man vanlig praksis, der hedder
automobilauktionerne, og henvendte sig til klubben. Vognen skulle være
overordentlig velholdt og have et lavt kilometertal. De eventuelt
interesserede kunne møde op en bestemt dag og bese uhyret. |
|
