Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 35 - SOMMER 1973     side   8

  

det er en Maybach Zeppelin V 12 med Spohn karrosseri, ca. 1937. Ældre medlemmer kan læse om typen i Bilhistorisk Tidsskrift fra september 1963, i en artikel af H. J. Beier. 
For mange DVK-ejere af mere eksotiske vogne vil det være trist at høre at mekaniker Sjøberg i Ordrup har sluttet sit virke på grund af alder. Mange er de halv- og fuldblodsvogne han har hjulpet ud og rulle. Men der er udsigt til at vort medlem Pilegård-Christiansen overtager Sjøbergs funktion på sit værksted i Charlottenlund. Pilegård-Christiansen har forlængst demonstreret sin store viden om mekanik og sin særlige flair for at trimme de mest nervøse årgangsvogne, og han har fornylig været på studietur hos Aston Martin i England for at dygtiggøre sig endnu mere.
  
  

Til næste nummer har vi brug for fotos fra sæsonens løb og udflugter, fra restaureringsvirksomheden i ga ragerne osv. Tøv ikke, gem ikke bil lederne i skrivebordsskuffen, gør en indsats og bliv berømt ved at få offentliggjort dine billeder i Bilhistorisk Tidsskrift. PS. Vi kan også bruge farve-dias.

På initiativ af Gunnar Falk og Åge Holst Jensen indbydes alle ejere af FIAT-vogne (samtlige modeller som falder inden for DVK's rammer) til en sammenkomst lørdag den 16. juni kl. ca. 14 hos Falk i Bendstrup ved Hillerød.
   Formålet er at drøfte FIAT og specielt snakke om hvorvidt og hvordan vi skal markere os, når FIAT fabrikkerne næste år fylder 75 år.
   Du er velkommen til at tage både ægte- fælle, og hvad du har af FIAT materiale med - men ring venligst besked i forvejen til Gunnar Falk, så han ved hvor mange der kommer. Det er (03) 28 60 06.

 VI EFTERLYSER!

Vi efterlyser følgende medlemmer, fordi vi har fået post til dem retur med besked om, at de er ubekendte efter adressen, eller flyttet, hvorhen vides ikke: Anders Sørensen, sidst kendte adresse Vesterskovvej 17, 8660 Skanderborg, Mogens M. Ingvordsen, Ingeborgvej 15, 2920 Charlottenlund, Niels Arp-Hansen, Bregnerødvej 72, 2800 Lyngby.

Regler 
for udstødning
 

Fra l. april i år gælder reglerne for udstødningens indhold af forurenende stoffer alle motorkøretøjer, uanset alder og indregistreringstidspunkt. Altså også vore gamle biler - men de har nu heller ikke været slemme til at forurene, da gamle bilers lavkomprimerede, langsomtgående motorer ikke forurener så meget som moderne motorer.
   Forureningen fra udstødningen består af mange ting, man kan i dag spore ca. 200 kemiske forbindelser, men det man koncentrerer sig om er kulilte (CO), vel nok fordi den er meget giftig og let kan måles.
   Samtlige benzindrevne biler må have 4½ volumenprocent kulilte i udstødningen, målt ved tomgang med varm motor, og køretøjer registreret første gang før l. januar 1971 får et tillæg på 2½ procent for eventuelle måleunøjagtigheder, altså højst 7 procent kulilte.
   Det bliver i det store hele let at holde vore vogne nede på disse normer, hvis de ellers er i orden, dvs. hvis motorerne ikke