Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 35 - SOMMER 1973     side 10

Gennem en erindringsartikel i Motormagasinet, et brancheblad som hver fjortende dag til- sendes alle værksteder, automobilforhandlere osv. i Danmark, er Bilhistorisk Tidsskrift kommet i forbindelse med to brødre, den 78-årige Peter Sørensen og den 74-årige Sv. Palle Sørensen, hvis far Peter Sørensen var en af bilismens pionerer i Danmark. Artiklen i Motormagasinet var skrevet af Sv. Palle Sørensen, og da vi spurgte ham om vi måtte trykke uddrag af den, fortalte han at storebror Peter Sørensen j r. havde en masse gode gamle fotografier - og desuden sikkert kunne huske endnu mere fra gamle dage. Det førte dels til at vi fik lov at affotografere billederne, dels til at Peter Sørensen j r. på bånd indtalte sine erindringer - og her begynder vi så med dem - efterfulgt af nogle morsomme ting fra Sv. Palle Sørensens erindringer.
   

Jeg skal her forsøge at give en beretning om min far, grosserer Peter Sørensens, engagement i motorbranchen.    Min far var født i Randers, som søn af det man dengang kaldte en værtshusholder. Farfar ejede det gamle Hotel Rosen, der nu er revet ned. Far interesserede sig mest for musik og aftjente sin værnepligt i 8. regiments stab som spillemand nr. 4. Det var i 1882, og hans bedste tid var vist nok i Århus ved regimentsmusikken der. Hans far døde tidligt, og far, hans mor og hans

søster, forfatterinden Olga Ott, mor til Estrid Ott, flyttede til København, hvor far ernærede sig som musiker. Det er et helt kapitel for sig selv, som ikke berører motorbranchen.    Som musiker havde far hele dagen til sin rådighed, og han fattede meget hurtigt interesse for cykler og cykling. Det resulterede i at han i 1888 åbnede en cykelforretning på Nørrevold - samtidig havde han cykelkøreskole og benyttede boulevarden til at træne med dem der

havde købt cykler og nu skulle lære at køre på dem. Det var på det tidspunkt at han kom i forbindelse med grosserer Gottschalk, der havde taget de kendte motorcykler Hildebrand & Wolfmüller hjem fra Tyskland (se Bilhistorisk Tidsskrift nr. 13). Det skete i 1893. Da man ikke selv turde køre med disse motorcykler gik man over og bad min far foretage nogle prøvekørsler og min far havde altid været meget levende, han sagde ja. Det er rigtigt som Gottschalk skriver at de var ovre på Rosenborg eksercerplads for at demonstrere cyklerne, for blandt andre daværende prins Christian, og prins Christian foretog også nogle køreture på pladsen, og det gik godt, men da hans adjudant ville gøre det sammen, kom han ud i gruset og så løb jo cyklen hurtigere, da der ingen modstand var, og enden blev at han sagde prr prr og troede det var en hest, han skulle standse, men det ville den ikke, så han måtte smide sig ned på jorden med cyklen og han skrabede hænder og ansigt