| |
Schmittos »Automobilets
Historie«, at far fik to De Dion Bouton vogne hjem fra Frankrig
igennem Poul Dahl. De kom noget senere. Den ene på 3 3/4 HK og den
anden på 4 ½ HK. Den lille, som vi benævnede vis-a-vis vognen var
en dejlig lille vogn, som vi har kørt mange ture i. Jeg har selv
prøvet at køre den som ganske lille dreng. |
|
Min far var en sjov
fætter, jeg havde allerede cykel, da jeg var 4½ år, og jeg kan
huske så tydeligt, at jeg fik lov at køre en runde med vis-a-vis
vognen fra Stampesgade ud på Halmtorvet og tilbage. Det var ret
svært med gearene for de sad nede ved ratstammen, en forløber for
ratgearet. Når man skulle bremse, skulle |
|
|
Peter Sørensen yndede at fotografere sine vogne ved Dantes Plads. Her
De Dion- Bouton 4½ HK og familiemedlemmer.
man gennem frigearet og trykke ned på gearstangen, men jeg måtte hænge
mig med hele min vægt på maven på stangen for at standse vognen. En
masse folk var meget forargede og skældte ud over det.
Da far havde disse to De Dion Bouton vogne, var han mange på
ture, blandt andet klubture med DBC. Og far opdagede hurtigt, at han kunne
køre til provinsen med sin varekollektion i bil i stedet for at tage med
toget.
Jeg kan huske en tur med den lille vogn, jeg ved ikke hvor
hen, oftest var det til Roskilde, og vi kom i hvert fald derfra. Ved
Roskildekroen gik motoren i stå. Den sad lige under bagsædet og havde
snøfteventiler, og fjederen til en ventil var knækken. Pludselig ser jeg
far står og tager selerne af og hiver den ene gummi-selestrop ud. Han
havde også fundet en øsken eller en krog. Den fik han skruet op i bunden
af sædet. Selestroppen blev trukket et par gange eller tre mellem krogen
og slidsen i ventilen, der havde holdt splitten til fjederen. Jeg fik
besked på at gå rundt i krohaven og finde ståltråd fra ølpropper. Med
dem blev selestroppen gjort godt fast - og så gik vognen minsandten. Vi
kom tilbage |
|
