|
Igen Dantes Plads. De Dion-Bouton 3 3/4 HK, den der fik
"tagbagagebærer".
til København med en selestrop i stedet for fjederen til
snøfteventilen.
Senere så jeg fars værkmester stå på værkstedet og lave
nogle gasrør til, de blev sat på vognen og oven på et tag af
rustikbrædder. Det blev betrukket med sejldug og fik et gelænder. En dag
sagde far, at nu skulle han til provinsen med vognen. Så blev der oven
på taget anbragt to prøvecykler i vidjekurve og en ganske lille
motorcykel, også i en kurv. På forsædet en kuffert med bagage, foran
sædet fire benzindunke og ved siden af føreren på bagsædet en stor
kuffert med prøver af cykel- fittings. Med det læs, fremdrevet af en 3½
HK motor kørte Peter Sørensen helt til Ålborg og hjem til København
via Viborg, Århus og Odder, uden mindste uheld.
Han fortalte mig dog, da han kom hjem at mange bakker måtte
tages i bakgear, fordi det var det laveste.
Hvad han ikke fortalte fik jeg at vide af C. A. Bülow, søn
af den gamle Bülow i Varde, at far også havde sin violin med. Hvor han
havde anbragt den, ved jeg ikke. Om aftenen blev far ofte inviteret hjem
til kunderne, og hos Bülow havde han haft violinen med og spillede for
familien. |
|
En aften var far på vej til Køge
med den lille De Dion-Bouton med opbygningen af gasrør og to cykler
og en motorcykel under en pressenning oven på. Han skulle gerne nå
Køge - og i den sene aftensol så vognens skygge inde på vejkanten
grangiveligt ud som et luftskib, der for af sted. Dengang måtte man
som be- |
|
kendt ikke køre i motorkøretøjer
efter mørkets frembrud, og hen mod solnedgang blev Peter Sørensen
råbt an af en betjent, der råbte: - Stop, i lovens navn. Stop!
Hvad er det for et køretøj. Ja, det var da en automobil. Hvad
betyder det, der står der, »klokken 12«? Vognen var
indregistreret med nummeret K 12. Betjenten tyg- |
|
|