|
Forretningen som den så ud i Citygade i 1903 eller lidt
senere. I baggrunden anes en bil.
gede lidt på forklaringen og kom så med følgende perle: - Det kan
ikke køre længere i dag, jeg ved ikke hvad det er for et køretøj - det
har en fra andre almindelige køretøjer betydeligt afvigende form.
Og så kom Peter Sørensen ikke længere den dag.
Den anden, noget større, De Dion Bouton blev stillet til
hærens rådighed som trainvogn for cyklistkompagniet - Schmitto skriver i
»Automobilets Historie« at det var 1902 og i Jylland, jeg tror det var
noget senere, og det var på Fyn. Far havde en stor leverance af cykler
til cyklistkompagniet, som blev oprettet dengang. Han foreslog selv at
køre med vognen som trainvogn og kurervogn, da kompagniet skulle have de
manøvrer. Det har været første gang hæren havde en bil med.
Denne vogn blev senere solgt til en skotte, Mr. Cattanach,
som blev en meget god ven af far og gjorde ham uvurderlige tjenester
senere hen.
I 1903 eller 04 flyttede far forretningen til Citygade, hjørnet af
Kristen Bernikows gade, og på den bedre beliggenhed blev der noget større
gang i bilsalget. |
|
Far leverede en af de første drosker, K 296. Chassiset tror jeg var en
Clement, og der blev bygget karrosseri efter alle kunstens regler
på Larsens vognfabrik i Smallegade på Frederiksberg. Jeg var selv
med derude nogle gange for at se hvordan arbejdet skred frem. Så
vidt jeg husker, trådte den motorsagkyndige ingeniør Falck sine
barnesko på Larsens vognfabrik. Da vognen var færdig kørte hele
min familie og fars værkmester prøvetur til Frederikssund.
Vi |
|
holdt uden for et stort hotel i Frederikssund, og tjenerne kom farende ud, de
havde aldrig set så stor og flot en vogn, men vi skulle bare om i
haven, hvor vi spiste den medbragte mad og nød den dejlige udsigt.
I Magasin de Velo fik vi ofte præsenteret det, ny som
kom frem, det gjaldt for eksempel en lille vogn vi kaldte »spring-
brættet«, det var en Walton Orient »Buckboard«, en amerikansk
vogn som var den første Falcks redningskorps fik. |
|
|