Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 35 - SOMMER 1973     side 28

     
 

  Swap-meet

Søndag den 29. april afholdt Københavns Ford A Klub sit andet store Swap-meet i lokalerne i Kristiania. Ligesom sidste år var DVK inviteret med, og denne gang havde der været lejlighed til at indlægge en meddelelse herom i blandet. Det var derfor med nogen undren, man måtte konstatere, at det stort set kun var de faste mødedeltagere, der havde fulgt opfordringen.
   Fra Ford A Klubbens side var der gjort meget for at deltagerne skulle få noget ud af dagen. I magasinbygninger, hvor klubben har sit såkaldte mini-museum, solgtes ud af reservedelslageret. Ford A Klubben får mange henvendelser fra folk, der har gamle reservedele eller gammelt værktøj liggende, og der er ofte noget imellem, der ikke har noget med Ford at gøre: disse sager var der lejlighed til at studere og eventuelt købe. Der var magneter, en stor dynge toppakninger af ikke nærmere bestemt herkomst, diverse for- og baglygter, en kasse med mystiske magneter og mange andre sære ting. Til Fiat 501 var der en enkelt snapsehane, den blev solgt.
   I samme lokale havde også Bach-Sjøgren