|
tages til alle ujævnheder er opspartlet, om nødvendig med flere tynde lag.
For tykke lag vil give nedsynkning i spartelmassen. Spartelmassen påføres
med de såkaldte japanspartler, ved krumme overflader med gummispartler. At
spartle karrosseri, skærme m. v. er i sig selv et job, der ofte tager lang
tid.
Slibning af spartelmassen
Når spartelmassen er tør, skal overfladen slibes. Slibningen kan ske
med vådslibepapir på en kork- eller gummiklods. Det kan også ske med
vibrationspudser ved tørslibning. Slibepapiret har kornstørrelse 180-280.
Ved vandslibningen aftørres og -skylles slibeslammet med jævne mellemrum
inden det tørrer ind og sætter sig fast. Når slibningen er færdig
afvaskes overfladerne med rent vand og svamp og tørres med et vaskeskind -
brug et nyt vaske- skind, det gamle er fyldt med silicone! Herefter
lufttørres de slebne emner grundigt.
Påføring af primer/sanding
Efter lufttørringen påføres primer/sanding med sprøjte. Der fås en
combi primer/ sanding og der fås separate primere og sandinger. Når
primeren er tør skal der sandes - udtrykket »sanding« dækker det danske
»slibelak« eller »slibbart laklag«. Sandingen skal udfylde små huller
og
|
|
skrammer, og må derfor påføres i svære lag. Ved påføring af flere lag
sanding - hvilket som regel er nødvendigt - vælger man forskellige
nuancer, således at man ved det senere slibearbejde har kontrol på,
hvorlangt man sliber ned.
Slibning af sandingslaget
Tidligst dagen efter påføring af sanding påbegyndes slibearbejdet.
Denne slibning sker med vådslibepapir nr. 360 eller endnu bedre nr. 400.
Dette slibearbejdes kvalitet/ resultat er særlig ved syntetisk lakering
afgørende for det færdige lakerearbejdes udseende. Efter sandingslibning
afvaskes og tørres som omtalt ved spartelslibningen. Hvis man vil opnå det
bedst mulige resultat foretages sidste skylning med destilleret vand.
Efter en grundig lufttørring - her må man være helt sikker
på at al fugtighed er fordampet - er emnerne klar til påføring af emaille.
Valg af emaille
Her er der tre valgmuligheder.
1. syntetisk
2. cellulose
3. akryl
Det er naturligvis en forudsætning, at man har afpasset
spartel- og sandings behandlingen til den emaille der vælges.
Af de tre emailletyper bør man vælge
|
|
celluloseemaillen, når en gammel bil skal lakeres. Cellulosen har stor
glans og »dybde« og den kan pletrepareres efter f. eks.
monteringsskrammer.
Celluloseemaillen påføres i op til 6-10 lag. Ind imellem
lagene slibes med vandslibepapir nr. 400. Det sidste lag påføres med en
speciel fortynder, der giver glans og god fyldning.
Polering
Tidligst dagen efter den sidste påføring af celluloseemaille begyndes
poleringen, der kan ske med maskine og mellemfin slibemasse. Efterpoleringen
sker med polervat og fin slibemasse, til sidst poleres med flydende polish.
Ingen bliver automobillakerer af at læse ovenstående.
Formålet med omtale af vogn- malerarbejde har været at give
veteranbilejere mulighed for at vurdere malerarbejdet, og her skal bemærkes
at der næsten altid er en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den
perfekte celluloselakering er en sag, der betales med et firecifret beløb.
Iøvrigt kan jeg til særlig interesserede anbefale Forlaget Ivars
»Automobillakering« 160 s., der fås hos Motor-Antikvariatet, Nr.
Farimagsgade 33, 1364 Kbh. K. for ca. kr. 40.
I det følgende gengives etiketteksten fra
|
|
