|
de omtalte produkter, der anvendes til opbygning af en celluloselakering.
Det er ikke givet, at de samme varer skal bruges ved en syntetisk lakering!
Alle produkter er fra Sadolin & Holmblad A/S.
SADO Hurtigspartel 1107 grågrøn,
serie 542 nr. 1107.
Sado Hurtigspartel serie 542 er beregnet til trækspartling og er særdeles
let at arbejde med, ligesom den fylder godt og tørrer hurtigt.
Spartelmassen er specielt fremstillet til brug på automobiler o. l. Der kan
spartles med ca. l/2 times mellemrum, når der påføres passende tynde lag,
og der kan vandslibes efter ca. l times forløb afhængig af lagtykkelsen.
Sadogloss High Speed Sanding 1120
lys grå, serie 545 nr. 1120.
Sadogloss High Speed Sanding er en cellulosesanding til brug under
celluloseemaille. Ved autolakering bruges den normalt på gammel nedslebet
emaille. Den hæfter imidlertid fremragende, hvorfor den også kan anvendes
på gennemslibninger til bart metal, når gennemslibningerne ikke er for
store.
Sadogloss High Speed Sanding påsprøjtes i svære lag. Som fortynder
anvendes Sado Fortynder 803-0010. Fortyndede rester bør af hensyn til
bundfældning aldrig tilbagehældes i den originale emballage.
|
|
Til slibning anvendes rent vand. Skyl derefter grundigt med rent vand og fjern
overflødigt vand med rent vaskeskind før lufttørring.
3 S Combi, Syntetisk Primer-Sanding 2020 lys grå, serie 504 nr.
2020.
3-S-Combi er en lufttørrende syntetisk primersanding til brug både som
primer direkte på velafrenset plade og som sanding på sig selv, på Rapid
primer eller på gammel nedslebet bund.
3-S-Combi giver en fremragende hæftning og en turtig tørring,
den er let at slibe og giver en tæt bund, 3-S-Combi kan benyttes under
såvel syntetiske emailler som under cellulose, idet man dog må undgå at
få sandingen imellem 2 lag cellulose. Spartling udføres med Sadolyn synt.
spartelmasse serie 502, Rapid spartelmasse serie 500 eller Sado cellulose
spartelmasse serie 542. Som fortynder anvendes fortynder serie 802 eller
serie 803.
For at sikre tilstrækkelig lagtykkelse også efter slibning
tilrådes det, at sidste lag påføres i en afvigende nuance, så
gennemslibninger kan ses.
Efter 3 timers tørring (ved 20° C) kan 3-S-Combi vandslibes.
Benyt rent vand og skyl til sidst grundigt og fjern overflødigt vand med et
rent vaskeskind før lufttørring.
|
|
Sadogloss Cellulose Emaille
Emaillen omrøres grundigt før brugen og fortyndes til sprøjtekonsistens
med Sado cellulosefortynder serie 803. Enten benyttes nr. 0049
(glansfortynder) til alle sprøjtninger eller nr. 0010 til de første, og
nr. 0050 til den sidste sprøjtning. Ved begge metoder opnås fin
sammenflydning og glans, og polerarbejdet bliver mindst muligt. NIKOLAI
slibemasse, serie 841
Nikolai slibemasse leveres i grov nr. 20 og fin nr. 40. Nr. 20 sliber
hurtigt og giver nogen glans, men kræver efterpolering til finere arbejde.
Nr. 40 sliber og polerer samtidig og giver fin glans og dybde. Brug tilsidst
Slipoline for at opnå ekstra højglans og størst mulige dybde.
SLIPOLINE
Slipoline er et let slibende polermiddel til brug efter slibemasse eller
Slipol, samt til rensning og polering af let forsømte og matte lakker og
emailler på møbler, biler etc.
Slipoline giver ekstra højglans og størst mulige dybde.
Polerarbejdet udføres med en blød klud eller tvist, og der efterpoleres
med en ren klud eller tvist.
Slipoline er ligeledes velegnet til brug på polerskive.
P. E. Hansen
|
|