|
UBEGRIBELIGT
at ikke flere register-skrivere og sektionsledere benytter
sig af det kommunikationsmiddel Bilhistorisk Tidsskrift er. Jeg forsøger
selv som FIAT-registrator at give et eksempel og vi har da for nogle år
siden haft lidt fra andre registre og sektioner, men nar man ser den lange
liste på side 2 må man undres over at der ikke er mere at berette fra alle
de andre.
Kom ud af busken. Vi pynter gerne på sagen med kølermærke
klicheer eller billeder.
MÆRKELIGT
finder læserne det nok at flere af de løfter om artikler
vi gav bl. a. i marts-nummeret 1971, endnu ikke er blevet opfyldt. Det
drejer sig om artikler om Indlån motor-
|
|
cyklerne, om dansk-byggede kar- rosserier til TAXA's 2-cylindrede
Renault-vogne og om Dansk Karrosseri-Fabrik. M. G.-serien gik i stå da vi
mistede kontakten med Falko Lorenz. Hvad det øvrige angår kan vi da håbe
på at de respektive 'forfattere kommer i tanke om det hvis de læser dette
her.
Men vi modtager også gerne andre artikler - det var for
eksempel en opgave for medlemmer rundt om i landet at gå i krig med lokale
karrosserifabrikker, så vi kunne stykke en billedserie sammen, den må
meget gerne også omfatte danske varevognskarrosserier og ombygninger,
blandt andet fra trediverne.
Et friskt løfte har vi forresten fået fra Henrik Houmøller
der vil starte hvor han slap sidst og i anledning af 40 års jubilæet
næste år berette om den „ny" Nimbus.
Ole Riisager
|
|
ANNONCER
Som det nu vil være medlemmerne bekendt, bringes der ikke mere små
rubrikannoncer i Bilhistorisk Tidsskrift, men i stedet i DVK Bulletin/Motor-Veteranen,
hvorved de kommer medlemmerne i hænde betydelig hurtigere og hyppigere.
Annoncerne bedes fremtidig sendt direkte til: Motorveteranen, Nørre
Farimagsgade 33, 1364 København K. Det har hidtil været praksis at alle
DVK-medlemmer kunne få sat tilbydes- og søges-annoncer i Bilhistorisk
Tidsskrift, men udenforstående kunne kun få annoncer med tilbud optaget.
Man må være opmærksom på at dette princip naturligvis ikke gælder
Motor-Veteranen, hvor også andre end DVK-medlemmer kan indrykke
søges-annoncer. Hvis man kun vil sælge til DVK-medlemmer må man altså
fremtidig selv undersøge om vedkommende er medlem.
LOVÆNDRING
Forslaget til ændring af vedtægternes § 8 så antallet af
bestyrelsesmedlemmer skæres ned til 10 blev vedtaget endeligt på den
ekstraordinære generalforsamling på Ølsted Kro 3. juli. Af 38
tilstedeværende DVK-medlemmer stemte 28 for.
|
|