Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 36 - EFTERÅR 1973     side   4

     
 

600 Rolls'er! 
Søndag den 10. juni deltog Jens Bagge med sin Bentley Mk. VI i RRECs "Annaul Concours" på Englefield House i England. Der deltog ca. 600 Rolls-Royce

   

 
og RR-byggede Bentley-vogne. Bagge skriver:
  - Det var en fantastisk oplevelse at se de mange vogne opstillet på græsset neden

 

for slottet, der i dagens anledning var åbent for besøgende. Der var 16 Silver Ghosts, hvoraf en del var sejlet over fra Amerika.
   Mange af vognene var i en fantastisk flot stand, det var en vanskelig opgave for dommerne at beslutte sig. En englænder blev så skuffet over at en amerikaner vandt klassen at han kørte op foran dommertribunen ved pokaluddelingen. "A Silent Protest" hed det i højttaleren. Der var telte med reservedele og bøger. Et par perfekte Lucas P 100 lamper blev solgt l minut efter åbningen for £ 35. Der var også en "selling plate" hvor medlemmerne kunne stille deres vogne til salg. Priserne for ikke særlig velholdte vogne var høj, så handelen var træg. Lige ved siden af "selling plate" var en klasse for vogne af særlig interesse, der stod Montgomerys Rolls-Royce. Hans kone sad det meste af dagen på bagsædet, mens chaufføren i uniform gik op og ned ved siden af. Prinsesse Margarets Phantom IV fandtes i samme klasse, der blev i alt kun fabrikeret 18 af denne model og alle til kongelige personer.
   Vores Bentley havde selvfølgelig ingen chance i et sådant selskab, men vakte alligevel en del opsigt på grund af at vi havde Dannebrogsflag på og var eneste danske deltagere.