| |
Den "lille" Delahaye var en af de franske vogne
der blev indført fra Tyskland efter krigen. Den blev senere moderniseret,
med afrundede skærme, elektrisk lys osv. Arbejdet blev udført på
skuespilleren Johannes Meyers bilværksted.
køleren. Leyer var ikke stolt, han var bange for, at jeg skulle falde
af.
Men vi kom først i mål på Frederiksberg Bakke, da
køretiden var udløbet. En ting gjorde et grimt indtryk på mig. Ved
præmieuddelingen på Langelinjepavillonen fik Thidemann overrakt sin
førstepræmie, et ret stort, men ganske tyndt sølvbæger. Han blev så
rasende, at han trykkede det fladt inde i sin hånd, kylede det til side
og gik sin vej. Det var ikke særlig godt sportsmanship, bedriften var god
nok i sig selv, det var ikke bægeret, det drejede sig om.
I august brød så verdenskrigen ud, og det skabte helt
ændrede forhold, både for bilismen og for importen. Vi fik travlt med at
skaffe dæk hjem til samfundsmæssige formål - og det skal ingen
hemmelighed være, at vi tjente mange penge hver gang, vi fik en stor
sending hjem.
En gang fik vi en masse dæk med et skib, som svingede
bagenden ind til kajen, så dækkene kunne smides i land, og vi fik
|
|
den ene vognladning
efter den anden kørt ind i gården, hvor dækkene blev stablet
efter dimensioner med størrelsen skrevet med kridt på
plankeværket. Droskevognmændene stod allerede i lange rækker helt
ud på gaden - skønt det vist var pinselørdag om morgenen. |
|
De skulle jo gerne have dæk, så
de kunne tjene nogle penge i pinsen. Mange af dem skyldte os i
forvejen penge og var lidt træge i betrækket med at betale. Men
far sagde til dem: - I skal nok få jeres dæk, og I skal ikke
betale for meget for dem, men I må betale mindst et af dem, I
skylder |
|
|
