Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 37 - VINTER 1973     side    5

Rolls-Royce bilerne har som bekendt aldrig været konstrueret til væddeløb, og fabrikken har derfor kun i meget ringe grad deltaget aktivt i de løb, som var så almindelige før 1914 og som havde stor reklamemæssig betydning. Men fabrikken kunne naturligvis ikke forhindre, at private RR-ejere deltog, og James Radley deltog i 1912 i det østrigske alpeløb med sin Silver Ghost (London-Edinburgh) med 3-trins gearkasse, men da han nåede Katchberg-passet, gik bilen i stå i l. gear på grund af mangel på trækkraft, to passagerer måtte stige ud og skubbe bagpå, og Radley udgik af løbet.
   At "Best Car of the Worid" ikke havde kunnet kravle over passet var katastrofalt, især da fabrikken havde åbnet forretning i Wien med henblik på det østrig-ungarske

Silver Ghost Alpine Eagle, i samme skikkelse som da James Radley kørte i den i 1913.

marked. Claude Johnson (bindestregen i R-R) sendte derfor et hold af eksperter fra fabrikken til Østrig for at finde ud af, hvad der skulle gøres - først og fremmest med hensyn til motorkraft, gear, kølesystem og bremser. Resultatet blev en ny model med mange ændringer, bl. a. en 4- trins gearkasse, hvor l. gear kunne klare en stigning på 33 %, og i juni 1913 lod fabrikken tre biler af den nye model deltage i det kejserlig-kongelig østrig-ungarske alpeløb. Desuden deltog Radley for egen regning med en tilsvarende bil.
   Reglerne var meget strenge, f. eks. blev motorhjelmen forseglet om morgenen inden starten, vand måtte kun påfyldes om morgenen inden start, hvorefter kølerstudsen blev forseglet. Særlig forseglingen af motorhj elmen var et problem for en SG starter som bekendt ved, at man med en håndpumpe sætter tryk på benzintanken, åbner motorhj elmen, „tipper" karburatoren, lægger en

penny under tomgangsdysen, hvorefter man starter med håndsvinget, lader motoren løbe, indtil den er varm nok og så fjerner man pennystykket. Problemet blev løst med, hvad jeg ville betegne som en Storm-P-opfindelse, der kunne betjenes fra førersædet uden åbning af motorhjelmen.
   Resultatet af fabrikkens deltagelse i løbet i 1913 blev godt, idet de 4 biler gennemførte løbet på 1.650 miles over 19 bjergpas uden ufrivillige stop og kom i mål hver dag som de første 4 - Radley som den første, men med de 3 andre lige i hælene.
   Da løbet var forbi, var seglene fra den første dag ubrudt på kølerstudsene på alle 4 biler som havde gennemført hele løbet uden vandpåfyldning.
   Denne sejr ville Rolls-Royce Enthusiasts' Club gerne mindes, og i 1971 blev der nedsat en komité til i 1973 at organisere et mindeløb, som min kone Maren og jeg meldte os til på et tidligt tidspunkt med